Det er altid vigtigt at være godt forberedt, når du skal forhandle din løn. Du bør derfor altid overveje følgende, inden du skal til en lønforhandling eller lønsamtale:

• Hvor meget skal du forlange/hvad skal du spille ud med?
• Hvilke oplysninger, du har brug for – fakta i form af statistik, særlige forhold i virksomheden/branchen. Hvordan er dine kollegaer aflønnet, og går det godt i virksomheden?
• Hvad du vil fremhæve som begrundelse for, at du bør have en lønstigning? Hvilke resultater har du opnået? Hvordan bidrager du til at nå virksomhedens mål m.v.?

Brug Finansforbundets lønberegner til at se, hvad du kan kræve i løn, og se, hvordan din løn er i forhold til andre ansatte med den samme profil som dig.

Forbered dig også mentalt på at være vedholdende og ikke straks give op, hvis du indledningsvis får et nej.

Det kan være en god ide at overveje, hvilke faktorer der kan være med til at fastlægge lønniveauet. Overvej disse spørgsmål:

• Hvilken branche er der tale om? Hvordan er niveauet i denne branche?
• Hvor i landet ligger virksomheden? Virksomheder i hovedstadsområdet lønner typisk lidt højere end virksomheder i provinsen.
• Hvilken relevant erfaring har du med dig fra tidligere job? Det kan eksempelvis være studiejobs m.v. Tænk bredt. Du kan sagtens have erhvervet kompetencer ved at beskæftige dig med noget relevant i en hel anden branche.
• Hvordan er de øvrige vilkår? Tilbyder virksomheden gode forhold med hensyn til arbejdstid, ferie m.v.? Kan det påvirke lønniveauet i nedadgående retning?
• Har virksomheden svært ved at rekruttere nye medarbejdere med din profil? Hvis ja, kan det påvirke lønnen positivt.

Er jobbet i den finansielle sektor, kan du bruge Finansforbundet lønberegner til at se, hvad du kan kræve i løn, og se, hvordan din løn er i forhold til andre ansatte med den samme profil som dig.

Dine muligheder for at påvirke din chef til at give dig en lønstigning er langt bedre uden for forhandlingslokalet end indenfor. Det er derfor en god idé, at du løbende gør din chef opmærksom på de resultater, du opnår i hverdagen.

Det er ligeledes en god idé, hvis du i god tid inden lønsamtalen forbereder din chef på dine forventninger. Du kan f.eks. give chefen det materiale eller den statistik, du gerne vil have, I tager udgangspunkt i til forhandlingen.

Du kan også, i god tid inden lønsamtalen, gøre din chef opmærksom på, at du som et led i forberedelserne har undersøgt en bestemt statistik, og at du også gerne vil drøfte evt. bestemte opgaver og/eller resultater, du har opnået. På den måde får du sendt et signal om, at du har forventninger til en reel lønforhandling.

Vær vedholden og nysgerrig

Vær forberedt på, at en lønforhandling ofte vil starte med et nej. Det er vigtigt, at du ikke lader det slå dig ud. I stedet bør du stille mange spørgsmål til, hvad du kan gøre for, at du på sigt kan få mere i løn. Hvis du ved, hvad din leder lægger vægt på, er du mere opmærksom på evt. åbninger, der kan vise sig under samtalen.

Tænk i alternativer

Hvis det ikke er muligt at få en lønstigning, er der også andre emner, der kan indgås aftaler om.

For eksempel:

• Frihed
• Fri bil
• Fri telefon
• Fri avis
• Diverse kontingenter/abonnementer
• Øvrige personalegoder, IT-udstyr m.v.

Brug Finansforbundet lønberegner til at se, hvad du kan kræve i løn, og se, hvordan din løn er i forhold til andre ansatte med den samme profil som dig.

Når du er på barsel, skal du stilles præcis som om, du ikke havde været på barsel. Det betyder bl.a., at du har krav på at blive orienteret om tidspunkterne for eventuelle lønsamtaler eller lønforhandlinger, der er i din virksomhed, mens du er på orlov.

Barselsorloven må altså ikke være årsag til, at du får en lavere lønudvikling, eller at du ikke får adgang til en lønforhandling.

Du kan med fordel selv i god tid inden din orlov indgå en aftale med din chef om, hvornår og hvordan I forhandler løn næste gang. Husk i den sammenhæng, at du altid kan bede om en lønforhandling, også selv om det ikke står direkte i din overenskomst.

Hvis dit nuværende job ændrer sig væsentligt bør du altid overveje følgende i forhold til at få mere i løn:

• Er der tale om et job med større ansvar?
• Er jobbet mere krævende end dit nuværende job?
• Er der tale om en mere usikker position i virksomheden, der evt. bør afspejle sig i lønniveauet?
• Hvilke kollegaer vil det nu være relevant at sammenligne sig med i forhold til lønniveau?

Brug Finansforbundet lønberegner til at se, hvad du kan kræve i løn, og se, hvordan din løn er i forhold til andre ansatte med den samme profil som dig.

Hvad indgår i lønnen?

Det lønniveau, du finder i lønberegneren, er defineret som fast løn inklusive faste tillæg, men eksklusive arbejdsgivers pensionsbidrag og tillagt 1/12 af det gennemsnitlige årlige beløb, som modtages i engangstillæg og lign. (omfatter ikke overarbejdsbetaling). Det vil sige, at lønnen ikke indeholder det arbejdsgiverbetalte pensionsbidrag og heller ikke ferietillæg.

Typisk udgør arbejdsgiverens pensionsbidrag 11 procent af den faste løn, mens ferietillægget udgør 3,25 procent af den faste løn. Hvis du ønsker at finde den totale bruttoløn, kan du derfor som tommelfingerregel gange lønniveauet i lønberegneren med 1,1425.

Hvad betyder median og kvartil?

Lønberegneren viser fire forskellige lønniveauer. De fire niveauer hedder nedre kvartil, median, øvre kvartil og 90 kvartilen:

• Medianen viser den løn, som den midterste person får, hvis du tager alle personer, der indgår i statistikken, og stiller dem op i rangorden. Hvis du ønsker at sammenligne din løn med den typiske løn for en med din profil, skal du derfor se på medianen.
• Nedre kvartil viser grænsen for de 25 procent med lavest løn.
• Øvre kvartil viser den løn, du mindst skal have for at ligge blandt de 25 procent højest lønnede.
• 90 kvartilen viser den løn, du mindst skal have for at ligge blandt de 10 pct. højest lønnede.

Måske undrer du dig over, at vi ikke sammenligner med gennemsnittet? Det skyldes, at gennemsnittet kan påvirkes kraftigt, selv hvis få personer har en usædvanlig høj eller lav løn. Det kan betyde, at man får et forkert billede af det generelle lønniveau. Derfor benyttes medianen generelt, når man laver lønstatistik.

Hvor stammer tallene fra?

Lønberegneren er baseret på et spørgeskema, som vi har udsendt til samtlige beskæftigede medlemmer, som er tilknyttet en af Finansforbundets kredse. Der er i alt udsendt knapt 37.000 spørgeskemaer, og svarprocenten ligger på 50 procent. På baggrund af spørgeskemaundersøgelsens data, har forskere fra DTU udarbejdet en regressionsmodel, som beregner det lønniveau, der fremgår af lønberegneren.