Lej ferie- og helårsbolig

Som medlem af Finansforbundet har du fortrinsret til leje af en række helårsboliger samt mulighed for at leje billige ferieboliger i både Danmark og udlandet. Du kan også få rabat på ferien via Dansk Folkeferie.

Helårs-lejeboliger over hele landet

Kom foran i køen til over 1.000 eftertragtede boliger fordelt over hele landet. Boligerne udbydes i takt med, at de bliver ledige, og de fordeles efter først-til-mølle-princippet. Se månedens liste over ledige boliger her på siden.

Du kan finde boliger i:

  • Århus
  • Kolding
  • Odense
  • Svendborg
  • Randers
  • København NV
  • København V
  • Valby
  • Søborg
  • Helsingør
  • Nivå
  • Frederikssund

 

Sådan gør du

Følg med her på siden, hvor du den 1. i hver måned kan finde en opdateret liste med ledige boliger. Finder du en specifik bolig, der interesserer dig, kan du sende en mail til udlejning@corebolig.dk. Husk at oplyse dit medlemsnummer, da det vil give dig fortrinsret. Core Property fører ikke ventelister, men fordeler de ledige boliger efter først-til-mølle-princippet.

Alt omkring udlejningen foregår mellem dig og Core Property. Finansbundet stiller alene vores hjemmeside til rådighed for formidlingen af lejemålene og er i øvrigt ikke involveret i udlejning af boligerne.

Ledige boliger (PDF)

Finansforbundets feriebørs

På Finansforbundets feriebørs kan du leje sommerhuse, som udlejes af kolleger i sektoren. Og du kan selv sætte dit sommerhus til udlejning til medlemmer af Finansforbundet (vær dog opmærksom på, at det kun er feriehuse, du selv ejer i privat regi, der må annonceres for). Finansbundet stiller alene forbundets hjemmeside til rådighed for annonceringen, og er ikke ansvarlig for indholdet af annoncerne samt boligernes stand.

Det er gratis at benytte feriebørsen.

Brug feriebørsen

Sommerboliger via Finanssektorens Feriefond

Finanssektorens Feriefond har flere boliger til udlejning:

  • To feriehuse på Bornholm
  • Tre feriehuse ved Ebeltoft
  • Et feriehus ved Ålbæk
  • Et feriehus i Skagen
  • To lejligheder i København
  • To lejligheder i Berlin
  • To feriehuse i Lalandia, hhv. et i Rødby og et i Billund
  • En lejlighed i Alicante
  • En lejlighed i Barcelona
  • En lejlighed i Malaga
  • En lejlighed i Rom

Dem kan du leje som ansat i den finansielle sektor, hvis din virksomhed har overenskomst med Finanssektorens Arbejdsgiverforeningen, eller hvis du er pensioneret fra en af disse virksomheder.

OBS: Som pensionist/efterlønsmodtager kan man tidligst booke en måned før.

Book feriebolig, og læs mere om leje af boligerne

Rabat hos FolkeFerie

Som medlem af Finansforbundet kan du få følgende rabatter hos FolkeFerie:

  • 10% medlemsrabat i Helsingør Ferieby
  • 300 kr. rabat per person på rejser til Malta, hvis du køber rejsen mindst 30 dage før afrejse

Læs om rabatterne og tilbud fra FolkeFerie