I starten af 1500-tallet fik den polske astronom Nicolaus Kopernikus til opgave at fastlægge påsken på baggrund af observationer af blandt andet planeter. Han regnede på det igen og igen, men kunne absolut ikke få det til at hænge sammen. Lige indtil han gjorde solen og ikke jorden til centrum af universet.

Når Bent Dalager, som er Managing Director for Financial Services i den nordiske del af konsulentfirmaet Accenture, skal forklare bankernes forsøg på at regne deres kunder ud, henviser han ofte til Kopernikus' forsøg på at regne påsken ud.

"Bankerne ser sig selv som centrum. De kigger ud på kunderne og tænker på, hvordan de kan dække dem med diverse bankprodukter. Men for kunderne er bankerne bare små planeter i et univers blandt en masse andre planeter. Og mange af de andre planeter er meget vigtigere i deres hverdag", siger Bent Dalager.

Den betragtning deler Jesper Bo Jensen, som er direktør i Fremforsk, Center for Fremtidsforskning.

"Blandt andet er smartphones meget vigtigere end banken, og det forstår sektoren ikke. Den tror, at sektoren er vigtigst", siger Jesper Bo Jensen.

Teknologi ændrer forretningsmodellen

Ifølge både Bent Dalager og Jesper Bo Jensen skal bankerne i stedet se på sig selv fra kundernes perspektiv. De skal kigge indad og regne ud, hvornår de er relevante for deres kunder. Det er en af løsningerne på den situation, hvor musikbranchen ifølge Jesper Bo Jensen befandt sig i 90'erne, og hvor filmbranchen, men også finanssektoren befinder sig i dag. 

I musikindustrien var man overbevist om, at cd'en var kommet for at blive, men man blev i stedet taget på sengen af onlineprogrammet Napster allerede tilbage i 1999. Napster blev lanceret som en platform med mulighed for at dele MP3-filer mellem hinanden. Et program, der siges at være forløberen til iTunes. Senere har en tjeneste som Spotify fulgt trop. Samme skæbne har dvd'en lidt, nu hvor Netflix og HBO yder samme service, som Blockbusters dvd-kartotek tidligere stod for, og til langt billigere priser.

Det kaldes "digital disruption". Begrebet dækker over den forandring, der sker, når nye digitale teknologier og forretningsmodeller påvirker dét, forbrugeren får ud af at købe noget på et allerede eksisterende marked. Netflix har for eksempel påvirket forbrugeren, i forhold til om det kan betale sig at leje dvd'er i Blockbuster.

Den samme udfordring møder nu bankerne.

"Teknologien er ved at ændre måden, hvorpå man laver forretning. Det har man set ske i andre brancher med blandt andet Netflix og Über. Det betyder også i finanssektoren, at man skal ændre måden, man leverer finansielle servicer på", siger Anders Pall Skött, seniorkonsulent i CFIR, Copenhagen Fintech Innovation and Research.

De finansielle virksomheders største konkurrenter i fremtiden er ikke nødvendigvis dem, de plejer at se som konkurrenter. Det kan være Google og Apple, men også virksomheder, der endnu ikke har set dagens lys, mener Anders Pall Skött.

"Vinderne bliver de virksomheder, der kan tilbyde relevante og værdiskabende servicer og er i stand til at være der, hvor kunden er", siger Anders Pall Skött.

Bankerne må ikke blive "showrooms"

Et eksempel på den nye konkurrence er blandt andet Google og Apples betalingsløsninger, Android Pay og Apple Pay, som ligesom MobilePay er apps til din smartphone. Men at de to virksomheder drager kiler ind i betalingsbranchen, skyldes ikke nødvendigvis, at de nu har fået lyst til at drive bankvirksomhed.

"Det er ikke nødvendigvis interessant for dem at være en del af betalingsbranchen. Det interessante for dem er at gøre det nemmere for forbrugeren at købe deres produkter", siger Bent Dalager.

Ifølge Bent Dalager vil flere og flere spørge sig selv, om de overhovedet behøver at have en bank. Af samme grund mener han også, at bankerne skal lægge fokus et andet sted end på betalingsløsningerne.

"Bankerne kan i stedet sælge sikkerhed. Det er stadig sådan, at langt de fleste hellere vil have deres penge stående i en bank end i en virksomhed som Google. Den anden ting, de kan sælge, er viden om komplekse bankprodukter. De kan sælge rådgivning", siger Bent Dalager.

Problemet med rådgivningen er, at det samtidig også er en finansiel ydelse. I banken har kunden mulighed for at få råd om diverse lån til boligkøb, men når rådgivningsseancen er overstået, er det ikke sikkert, at kunden tager lånet netop der.

"Bankerne risikerer at blive showrooms, som blot vejleder og viser ydelser frem. Højst sandsynligt går kunden ud for at konferere med sin mobiltelefon. Den fortæller måske, at det fordelagtige lån er billigere hos en anden bank end kundens egen, og så tager kunden lånet der i stedet", siger Bent Dalager.  

Anders Pall Skött mener, at anvendelse af nye teknologier som for eksempel Big Data er med til at udvikle helt nye rådgivningsløsninger, der kan leve op til kundernes nye forventninger og på den måde opfylde kundens behov.

"Kundernes adfærd og forventninger har ændret sig markant de seneste år. De vil have adgang til finansielle servicer hele døgnet og forventer, at rådgivningen er opdateret og tilpasset deres individuelle behov", siger Anders Pall Skött.

Læs mere om bankernes digitale udfordringer i Magasinet Finans nr. 8, der udkommer fredag den 18. september