08-09-2015 |  Birgitte Aabo, freelancejournalist

Multitasking gør dig stresset og langsom

I årtier har det været anset som noget af det ypperste at kunne multitaske. Nu skal vi tilbage til at monotaske, det er både sundere og mere effektivt, lyder det fra stresscoach Bjarne Toftegård.

​"Du skal være i stand til at multitaske".

En sætning, der går igen i en del jobannoncer, der også efterspørger medarbejdere, der kan have "mange bolde i luften". Forestillingen om, at de mest effektive kan gøre flere ting på en gang, lever i bedste velgående. På trods af at forskning viser, at de, der fokuserer på en enkelt opgave ad gangen, når mere. Monotasking er sagen.

"Vores hjerne er ikke designet til at fokusere på mere end en ting ad gangen. Hvis man for eksempel er i gang med en rapport og samtidig har slået mail til, så de løbende popper op på skærmen, er der stor risiko for, at man bliver mindre effektiv", siger stresscoach Bjarne Toftegård, indehaver af Forebyg Stress, der har 75 stresscoaches tilknyttet landet over.

En sådan afbrydelse kan betyde, at man er adskillige minutter om at nå tilbage til koncentration om den egentlige opgave. Især hvis emnet på mailen sætter distraherende tanker i gang, og det kan være svært at undgå.

"Nogle er fra naturens hånd bedre til at komme hurtigt tilbage til fokuseringen og mindre tilbøjelige til at blive stressede af det. Man kan også træne sin evne til det, men der er ingen tvivl om, at mennesker generelt er mest effektive, hvis de vælger at koncentrere sig om en enkelt opgave".

 

Forældet idé

Alligevel har vi i den vestlige verden i årtier dyrket multitasking:

"Vi trækkes stadig med en 50 år gammel idé, der passer til samlebåndsarbejde. Den lavlogiske betragtning er, at man kommer hurtigere til bunds med arbejdet, når man kan løse flere opgaver på en gang. Men det holder ikke".

Adskillige forskningsprojekter har vist, at multitasking ikke er fremmende for noget som helst. I et amerikansk forsøg bad man unge sortere kartotekskort, først uden og dernæst med musik i baggrunden. Med musik flyttede hjerneaktiviteten sig fra hippocampus, som lagrer informationer, til striatum, der er centeret for gentagne bevægelser. Forsøgspersonerne var ganske vist i stand til at sortere kortene lige godt med som uden musik, men de havde svært ved bagefter at huske, hvad de havde foretaget sig, når der var musik i baggrunden.

Andre forsøg har vist, at det tager længere tid at løse opgaver, og at der bliver begået flere fejl, når der er gang i flere ting samtidig. Ikke så underligt, for det kan tage op til tyve gange den tid, en afbrydelse varer, at genvinde koncentrationen om en opgave, viser amerikansk forskning. En tredive sekunder lang distraktion kan altså koste op til ti minutter, før fokuseringen er oppe på samme niveau.

 

Følelsen synder

Selv om multitasking gør dig ineffektiv, har du måske den stik modsatte oplevelse:

"Det kan eksempelvis føles vældig effektivt at svare på mail løbende. Så er det gjort og til side. Men i virkeligheden koster det dyrt", konstaterer Bjarne Toftegård.

Han skelner dog mellem to typer af multitasking, og kun den ene slags modarbejder din effektivitet.

"Hvis du for eksempel er vant til, at det er en del af dit arbejde løbende at følge med i aktiekurserne, kan det blive så automatiseret, at det ikke forstyrrer dig at holde øje med, samtidig med at du arbejder med noget andet. Det, vi gør på rygraden, uden for alvor at skænke det en tanke, gør ikke indhug i effektiviteten".