Af Elisabeth Teisen

Den negative omtale er massiv. I Udkantsdanmark står den på afvikling. Sidste mand er på vej ud. Bulldozeren er på vej ind. De gamle dør, og arbejdspladser lukkes. Det er trøstes- og udsigtsløst.

Men det er helt forkert, siger Steffen Damsgaard, formand for Landdistrikternes Fællesråd. Eller i det mindste er det langt fra hele sandheden.

Samme dag som han taler med Finans, har han som formand sendt en pressemeddelelse ud med overskriften ”Urbaniseringen er ved at vende”, der kommenterer den årlige regional- og landdistriktspolitiske redegørelse. Den viser, at befolkningen vokser i flere af de landkommuner og yderkommuner, der tidligere har haft tilbagegang. Det er spinkle tal, og lidt af væksten kan forklares med, at der er kommet flygtninge til kommunerne. Men alligevel.

”Den generelle konjunktur, tror vi, er ved at vende. Det vil betyde flere arbejdspladser – også herude. Og netop tabet af arbejdspladser er det, der får folk til at flytte”, siger Steffen Damsgaard.

Steffen Damsgaard er også en af dem, der modtager regeringens udspil om bedre rammer for ”fødevareklyngen” – landbruget og følgeindustrier – meget positivt.

”Produktionserhvervene i landkommunerne har fået det lidt bedre, og der er lovet bedre rammer for kyst- og naturturisme. Det er godt. Vi er ikke nogle hjælpeløse stakler. Vi producerer, og vi eksporterer, og det er her, der er et stort potentiale for at tiltrække turister. Vi er en vigtig del af Danmarks motor”, siger Steffen Damsgaard.

Men forudsætningen for, at den udvikling kommer op i omdrejninger, er, at bankerne kender deres besøgelsestid. Det er dels et spørgsmål om fysisk tilstedeværelse, dels et spørgsmål om forretningsomfang.

Det er helt klart forretningsomfanget, der er i fokus for Steffen Damsgaard. Det er her, han har valgt at sætte ind politisk. Men selvfølgelig betyder den fysiske tilstedeværelse også noget.

Skift til lokalt pengeinstitut
”Det er en meget privat ting, hvor man har sine penge, og de ældre generationer shopper sjældent. Men jeg vil gerne opfordre til, at man skifter til det pengeinstitut, der faktisk er repræsenteret i lokalområdet. Ellers giver det jo ikke mening at have en filial, og der er ingen tvivl om, at de lokale pengeinstitutter, der kender området, er lidt mere lempelige eller rimelige i deres udlånspolitik”.
Som medlem af regeringens rådgivende udvalg på landdistriktsområdet (DRUPL) og det 17 mand store udvalg, der ser på finansiering af bolig- og erhvervsejendomme i landdistrikterne, peger Steffen Damsgaard på tre problemstillinger, han mener, politikerne snarest skal forholde sig til:

• Rådighedsbeløbet
• 6-månedersreglen
•  Detaljeret statistik over kreditgivning.

”Heldigvis ser det ud til, at regeringen har lyttet og vil sikre at rådighedsbeløbskravet reduceres for de mest sparsommelige kunder. ”6-måneders reglen” ser også ud til at blive aflivet”, siger Steffen Damsgaard.

Lige nu skal der til en familie med to voksne og to børn være 14.000 kr. tilbage om måneden, når de faste udgifter er betalt, hvis man vil købe bolig. Det er Finanstilsynets vejledende retningslinjer for kreditgivning.

”Vores undersøgelser viser, at lokale og regionale pengeinstitutter holder sig tæt til det beløb, for man vil jo nødigt have en anmærkning fra Finanstilsynet. De landsdækkende pengeinstitutter går endda lidt over i deres krav. Men vi vil faktisk gerne have sat rådighedsbeløbet ned til 10.500 kroner, eller at det i det mindste bliver legitimt at yde kredit i et omfang, der er baseret på det rådighedsbeløb, hvis en familie viser, at den i en længere periode er i stand til at leve for 10.500 kroner.

Så er der ”6-månedersreglen”, der betyder, at muligheden for belåning bliver reduceret, hvis liggetiden på en ejendom er over seks måneder. Drop den, siger Steffen Damsgaard. Tag udgangspunkt i en aktuel markedsværdi baseret på realiserede handler uanset liggetid. Som det er nu, risikerer man, at handler falder til jorden.

Og endelig opfordrer Steffen Damsgaard til, at der bliver krævet mere detaljerede statistikker for kreditgivning og afslag på lån.
”Det er ikke, fordi jeg tror, at der ligger lister med postnumre, hvor man bare ikke vil yde lån, men det er mit klare indtryk, at der er landsbyer, hvor det er meget svært at få finansieret sit huskøb eller køb af erhvervsejendom. Og det er jo en ond cirkel, der er med til at skubbe landdistrikter ud i mørket, så det virkelig bliver den ’udkant’, som man taler så foragteligt om”.

Stærke civilsamfund
Men de tre forslag løser ikke alle problemstillingerne for boligfinansiering, og slet ikke for finansieringen af erhvervsejendomme. Et alternativ ville i Steffen Damsgaards optik være at oprette et realkreditinstitut, der med statsstøtte var dedikeret til at yde finansiering af boliger og erhvervsejendomme i yderområderne eller at opkræve marginalt ekstra bidrag til en fond, så der var mulighed for at dække dele af realkreditselskabers og pengeinstitutters eventuelt ekstraordinære tab i mere udsatte områder.

”Kreditgivning er helt afgørende for, at et lokalsamfund kan overleve og udvikle sig, og hvis kreditgivningen ikke fungerer, så bliver der tabt arbejdspladser, og beboerne flytter. Så enkelt er det. Heldigvis er der ved at komme politisk bevågenhed”.

Af Julie Søltoft Jeppesen

"Den grundlæggende tanke bag sparekasserne var at sikre en opsparing for de lokale og senere også lokal långivning. Der ligger stadig noget i at være en sparekasse, som symbolsk peger ud over ren profit. Man har også et ansvar for et fællesskab, som ikke nødvendigvis eksisterer mere, men idéen om fællesskabet er nok indgroet i sparekasserne", fortæller Anders Ravn Sørensen, adjunkt ved Department of Management, Politics and Philosophy på Copenhagen Business School.

Pengeinstitutternes betydning for lokalsamfundet bliver især tydelig, når de krakker eller opkøbes, forklarer Anders Ravn Sørensen, som har skrevet ph.d. om Nationalbankens betydning for nationalt fællesskab og identitet. 

Et eksempel på det er Sparekassen Lolland, som blev lukket i 2003, hvor alt lige fra lokale virksomheder til borgmesteren meldte ud, at Lolland ville miste sin lokale identitet og den forankring, som sparekassen havde givet til området.

Det er i hans øjne paradoksalt, da færre og færre bruger deres bank fysisk på samme måde længere og i højere grad bruger netbank.

Sparekasser støtter lokale tiltag

Også næstformand i Finansforbundet Michael Budolfsen mener, at pengeinstitutternes tilstedeværelse har betydning.
"Det at have en tilstedeværelse lokalt er rigtig vigtigt for de lokale samfund, og det har en betydning for landdistrikterne, at filialdækningen bliver tyndere. Garantsparekasser kan eksempelvis have lavere afkastkrav og dermed sætte pengene i spil på en anden måde – men også større pengeinstitutter kan have stærk lokal tilstedeværelse", siger han. 

Det vil man kunne se, hvis man for eksempel går en tur forbi en håndboldhal i en by med en lokal sparekasse, for det er næsten helt sikkert, at den lokale sparekasse giver et tilskud til den lokale håndboldklub.

Mange pengeinstitutter involverer sig i lokalsamfundet enten direkte eller gennem fonde og understøtter derfor i høj grad det omkringliggende samfund. Noget, man som kunde bør tage stilling til, når man vælger bank, mener Michael Budolfsen.

"Hvis du skaber liv i et samfund, vil nogen også flytte dertil. På den måde kan man holde børnehaven åben, skolen åben og så videre. Det skal man også tænke på, når man vælger bank, for det er også en del af ens kundeforhold. Det at være kunde i en virksomhed, som gør noget for lokalsamfundet, spiller en stor rolle for nogle, og andre er måske fuldstændig ligeglade".

Kan sælge identitet og fællesskab

Som kunde bliver man i en lokal sparekasse ikke blot en del af støtten til det lokale, men i lige så høj grad en del af en identitet og et fællesskab, som sparekasserne historisk har været. En identitet, som ikke uddør af, at alle i højere grad bruger netbank, mener Anders Ravn Sørensen.

"Den selvforståelse, der knytter sig til sparekassen, er ikke digital. Den får man jo ikke nødvendigvis af, at man kobler sig på den samme netbanksplatform. Som kunde i sådan et pengeinstitut køber man ikke alene et finansielt produkt, man køber også i en eller anden udstrækning en identitet som medlem af et fællesskab, der peger ud over banken", siger han.

Noget, der ifølge Michael Budolfsen altid gør sig gældende, da man ikke kan måle finansielle ydelser på prisen alene. Det kan sammenlignes med at vælge køb af æg alene på baggrund af prisen.

"Intet tilsiger, at du kan smage forskel på et æg fra en burhøne og et økologisk æg. Men selvfølgelig har man her en mere nuanceret anbefaling end pris, for der er mange andre parametre at tage i betragtning: dyrevelfærd, nærhed og hele historiefortællingen bag. Sådan er det også med finansielle ydelser".

Det er et vigtigt salgsargument for de mindre pengeinstitutter, hvis kunder i princippet lige så godt kan gå til Nordea, mener Anders Ravn Sørensen.

Af Carsten Rasmussen

I bund og grund er situationen ligetil i mindre byer og tyndt befolkede områder: Kassehåndteringen er automatiseret, erhvervskunder betjenes fra hovedkontoret, og tilbage i afdelingen sidder de få privatkunderådgivere og mangler et større fagligt miljø.

Jyske Bank og Ringkjøbing Landbobank meldte ud, så man næsten kunne tro, at det var aftalt, at de lukkede deres afdelinger i Ulfborg i september 2015. Ingen af bankerne har haft fyringer på den konto, men fremover må kunderne køre enten til Holstebro eller Ringkøbing, hvis de vil møde en rådgiver af kød og blod. Tilbage i Ulfborg står deres hæveautomater, der ikke får ry som Danmarks travleste.

Ringkjøbing Landbobank har de senere år ikke betjent erhvervskunder i afdelingen i Ulfborg. De er flyttet til hovedkontoret i Ringkøbing, fordi kunderne har stillet flere krav til kompetencerne på erhverv. Beslutningen om at lukke afdelingen i Ulfborg og flytte medarbejderne var affødt af, at afdelingen over tid var nået ned på 4-5 medarbejdere, forklarer udviklingschef Mogens Olesen:

"Det er vigtigt, at vores kunder til stadighed oplever personlig rådgivning på et højt niveau. Derfor er det vigtigt for os at opretholde et fagligt niveau, der både fastholder gode rådgivere og kan tiltrække nye. Vi kan bare konstatere, at ikke kun Ulfborg, men også andre lokale enheder har været under pres, og når der er barsel eller sygdom, er det svært at hente en anden medarbejder til Ulfborg", siger Mogens Olesen.

Det er ikke nemt at lukke en afdeling i en mindre by, fordi den lokale befolkning vil se på, hvad det betyder for dem.

Det er længe siden, at landbobanken automatiserede kassehåndteringen:

"Vi har ikke længere kontanter i afdelingen af rent sikkerhedsmæssige grunde, så afdelingen blev yderligere reduceret, da vi ikke skulle bruge kasserer. Tilbage i filialen var rådgivningsopgaver, mens den daglige trafik forsvandt".

Året før i april 2014 lukkede Ringkjøbing Landbobank en afdeling i Spjald:

"Nogle medarbejdere efterspurgte et større fagligt miljø, så det var faktisk et pres fra medarbejderne, der satte skub i processen med at lukke afdelingen", siger Mogens Olesen.

Min rådgiver

Før Jyske Bank meldte ud om lukning af Ulfborg, var Ringkjøbing Landbobank i færd med at planlægge, hvordan en lukning skulle foregå på den gode måde. Den proces blev nu speedet op. Timingen kunne ellers godt se ud som en aftalt lukning mellem de to banker, men det afviser Mogens Olesen:

"Da Jyske Bank ville lukke afdelingen i Ulfborg, følte vi det utroværdigt, hvis vi ikke meldte ud, at vi også havde den plan".
Udkantsdanmark har stadig de samme udfordringer med en aldrende og skrumpende befolkning, og Ringkjøbing Landbobank mistede få kunder, da den lukkede den 4. september.

"Vi har mistet kunder, som ikke kunne undvære en kassefunktion. Rådgiverne er flyttet til Ringkøbing og Holstebro, og kunderne i Ulfborg har bevaret deres rådgiver, så der er blevet lidt længere, men det er stadig Lise, Ole eller Lars, der er din rådgiver".

Men kontanthåndteringen fortsætter uændret i Ulfborg, hvor man kan hæve og aflevere penge. Automaten betjenes af bankens egne bankbetjente.

For nylig åbnede banken en private banking-afdeling i Trekantområdet:

"Vi har ikke et formål om at rationalisere for at blive færre medarbejdere, men satser på organisk vækst. Jeg må bare konstatere, at det er nemmere at rekruttere medarbejdere til Vejle end Ulfborg".

Landbobanken vil fortsat støtte sportslige og kulturelle aktiviteter i lokalområdet, idet området betragtes som en del af bankens markedsområde.

"Vi har en lang tradition for at være til stede i foreninger og lokale miljøer med økonomiske bidrag og personale, der engagerer sig i aktiviteterne. Lukning i Ulfborg har overhovedet ingen indflydelse på vores aftaler", understreger Mogens Olesen.

Fagligt dygtig

"Ulfborg er ikke en by, hvor det vælter ind med nye borgere, og vi havde rigtig godt fat i markedet, men vi kunne også se, at vi ikke kunne vækste os ud af det problem, at vi ikke havde kunder nok til det antal medarbejdere, der var i Ulfborg", siger Hanne Møller, der er forretningsdirektør i Jyske Bank. Hun forklarer:

"Hvis vi skal komme omkring kunderne med en god rådgivning, er vi nødt til at have flere medarbejdere med opdaterede kompetencer, og det var svært", siger Hanne Møller, der havde store overvejelser, for hun syntes egentlig ikke om at lukke afdelingen, for banken vil jo gerne være der for kunderne, der jo skal være sikker på, at kvaliteten er lige så god i Ulfborg som andre steder.

Men i Ulfborg var der kun kunder nok til tre rådgivere:

"I forbindelse med sammenlægningen af Ulfborg og Ringkøbing reducerede vi med to mand, og havde vi gjort det i Ulfborg, havde der siddet tre tilbage.

To af Jyske Banks medarbejdere gik over til Sparekassen Thys nyåbnede filial i Ulfborg, så Jyske Bank har da mistet kunder.
Spørgsmålet er, hvorvidt bankerne har en forpligtigelse til at være til rådighed lokalt, når nu samfundet er bygget op om pengestrømme.

"Vi er i gang med at lukke kasser ned og etablere automater, hvor kunden betjener sig selv. Det at hæve kontanter er ikke argumentet for at have en filial, og hvis man ikke skal i banken hver dag, kan man godt køre ti kilometer for at få en kvalificeret rådgivning", siger Hanne Møller og tilføjer:

"Vi ser det som en opgave at være en del af samfundet, men vi driver også en forretning, hvor vi bliver målt på, om vi tjener penge, og om vi har tilfredse kunder. Vi skal sørge for, at kunden har en relation til en rådgiver, som er fagligt dygtig".

Der bør være små og mellemstore pengeinstitutter som en naturlig del af et lokalsamfund, siger næstformand i Kreds Vest Jacob Møllgaard:

"De drømme og planer, de lokale erhvervsvirksomheder har, kan blive drøftet med nogen, der er lokalt til stede i den virkelighed, som kunderne lever, bor og driver virksomhed i", siger Jacob Møllgaard og tilføjer, at den lokale forståelse og støtte til det lokale foreningsliv og virksomheder giver et antal arbejdspladser i området.

Forskellige forretningsmodeller i de forskellige pengeinstitutter er en styrke for finanssektoren, mener han:

"De to, der lukkede i Ulfborg, har haft deres overvejelser, om det er nødvendigt at være til stede, mens Sparekassen Thy har andre tilgange til at drive pengeinstitut".

Hvorvidt der skal være et pengeinstitut i en by, må bero på, om pengeinstituttet kan tjene penge, og her er forskel på, hvor meget en bank går efter at tjene. Nu er sparekassen alene i Ulfborg:

"Om borgerne værdsætter at have et lokalt pengeinstitut, kan de kun signalere ved at blive kunder i Sparekassen Thy", siger Jacob Møllgaard, der er fællestillidsmand i Vestjysk Bank.

Bæredygtighed

"Jeg har hørt, at Jyske Bank stort set ikke har tabt kunder på lukningen i Ulfborg. Hvis en lukning af en afdeling gør ondt på banken, vil man nok tænke sig om en ekstra gang næste gang", siger Haggai Kunisch, formand for Jyske Bank Kreds, og henviser til forskellige tankegange bag det at drive et pengeinstitut:

"Hvis du ser på vision og mission i de store pengeinstitutter, mener alle, at de er vigtige for samfundet og har en samfundsopgave. Opgaven er ikke at sørge for lokalsamfundet, men at sørge for pengestrømmen".

Haggai Kunisch taler om et skisma:

"På den ene side har bankerne et samfundsansvar, og på den anden side skal de tjene mere og mere. De to hensyn hænger ikke altid sammen, så den enkelte bank må gøre op med sig selv, hvad den skal stå på mål for. Her kunne jeg ønske mig, at man tænkte bæredygtighed og lokal tilstedeværelse ind, fordi en mindre dansk by, som mister sit pengeinstitut, får det sjældent igen".

Af Carsten Jørgensen

2015 var et omvæltningernes år i Ulfborg. Først lukkede den lille Ulfborg Sparekasse i april. Derefter besluttede Jyske Bank at lukke sin filial i byen, og kort efter den beslutning annoncerede Ringkjøbing Landbobank i begyndelsen af august, at den ville lukke sin filial på Holmegade 6-8 et stenkast fra Jyske Banks filial.

Den lille vestjyske købstad med det forholdsvis store opland stod således til at miste tre pengeinstitutter på et halvt år. Men kort efter Jyske Banks og Ringkjøbing Landbobanks udmeldinger kom der en nyhed fra Sparekassen Thy: Vi åbner en filial i Ulfborg den 1. november.

"Vi etablerede os i Ulfborg, fordi vi tror på, at vi kan lave en fornuftig forretning dér. Naturligvis havde vi sidste efterår noteret os, at flere konkurrenter lukkede deres filialer i byen. Vi blev kontaktet af flere personer med tilhørsforhold til Ulfborg – erhvervsdrivende, privatpersoner og politikere – og vi tog nogle møder, før vi besluttede os", siger Ole Beith, direktør i Sparekassen Thy, til Magasinet Finans i dag.

"Beslutningen om at åbne en filial afhang også af, om vi kunne finde nogle dygtige medarbejdere til at drive filialen, nogle gode lokaler, og af en vurdering af, om den lokale opbakning ville være tilstrækkelig stor. I Ulfborgs tilfælde er alle tre ting lykkedes", tilføjer direktøren.

Fra Jyske Bank til Sparekassen Thy

Den første forudsætning – dygtige medarbejdere med stort lokalkendskab – blev opfyldt, da man ansatte Jyske Banks hidtidige filialdirektør i Ulfborg, Ole Ahle Steffensen, og samme filials souschef, Jette Vad, til at stå i spidsen for Sparekassen Thy i Ulfborg.
"Det handlede om, at der stadig skulle være et pengeinstitut i Ulfborg", siger privatrådgiver Jette Vad om sin begrundelse for at skifte fra Jyske Bank til Sparekassen Thy, da Magasinet Finans møder hende i sparekassens filial midt i maj måned.

"Der lå jo også det i det, at Jyske Banks lukning af filialen her i Ulfborg betød, at vi ville blive degraderet. Jeg skulle ikke længere være filialdirektør, men souschef i Ringkøbing og overtage det job, Jette havde, mens hun skulle være rådgiver. Men dette har aldrig været afgørende for vores beslutning om at skifte", siger afdelingsdirektør Ole Ahle Steffensen.

Begge sagde deres job op midt i september 2015 og gik ledige indtil 1. november, hvor Sparekassen Thy slog dørene op til filialen på Bredgade 2 – blot 10 meter fra den bygning, hvor Jyske Bank lukkede sin filial.

Fra første dag har der ifølge de to været travlt. Ved Open by Night den 30. oktober i Ulfborg var der kø langt ud på gaden af folk, der ville åbne en konto i sparekassen.

"I november, december og januar arbejdede vi også i weekenden for at få de nye kunder godt ind", siger Ole Ahle Steffensen, som sammen med Jette Vad var de eneste faste medarbejdere i filialen i den første tid.

I dag er der seks ansatte. Alle beskæftiger sig kun med privatkunder. Sparekassen Thys tre erhvervsrådgivere fra afdelingen i Holstebro er dog jævnligt til stede i Ulfborg for at servicere erhvervskunder.

Smækkede ikke med døren

Jette Vad og Ole Ahle Steffensen har arbejdet sammen siden 2008 i Jyske Bank. Jette begyndte som kasserer i 2004, efter at hun tidligere havde været pantefoged. Siden videreuddannede hun sig og var frem til september sidste år souschef i Jyske Banks filial i Ulfborg. Ole blev uddannet i Jyske Bank tilbage i 2001, og bortset fra en afstikker til et job som ejendomsmægler i Holstebro i et par år var han i Jyske Bank frem til sidste efterår – senest som filialdirektør i Ulfborg.

"Det lå dybt i os, at det var det rigtige for os at skifte fra Jyske Bank til Sparekassen Thy. Vi kunne selvfølgelig ikke vide, hvordan det ville gå. Men siden skiftet har vi været lagt ned af arbejde", siger Ole Ahle Steffensen.

"Når folk kommer ind og vil oprette en konto i dag, skriver vi deres navn og oplysninger op og siger, vi vil ringe tilbage til dem. Det tager desværre stadig en del tid at overflytte alle kundernes engagementer fra et pengeinstitut til et andet, men der er ingen, der står uden en lønkonto og et kreditkort", supplerer Jette Vad.

Det er velkendt, at mange kunder følger deres rådgiver, hvis denne skifter job. En del af Jette Vads tidligere kunder fra Jyske Bank er således fulgt med hende til Sparekassen Thy. Der har dog ikke, hverken da de sagde op i Jyske Bank eller i tiden efter, været noget mishag mellem Ole og Jette og Jyske Bank.

"Vi har ikke smækket nogen døre til Jyske Bank. Vi gjorde alt, hvad vi kunne, for at komme derfra på en god måde. Vi var jo heller ikke med i planlægningen af den nye filial her, fordi vi var i vores opsigelsesperiode med Jyske Bank. Så vi begyndte først den 1. november", fortæller Jette og Ole.

Lokal tilstedeværelse er vigtigt

Om konkurrencesituationen i Ulfborg siger Ole Ahle Steffensen:

"Der er en hård konkurrence mellem pengeinstitutterne, men jeg fornemmer, at vi vinder på at være her fysisk i forhold til Jyske Bank og Ringkjøbing Landbobank. Vi har jo de løsninger, som alle kunder efterspørger – netbank, mobilbank og Swipp – som de lidt større konkurrenter også har. Men vi er fysisk til stede, og det lægger mange mennesker i Ulfborg og Vemb afgørende vægt på".

Afdelingsdirektøren tilføjer, at der i alle retninger fra Ulfborg-Vemb er mindst 22 kilometer til den nærmeste fysiske konkurrent, og henviser til Sparekassen Thys direktør, Ole Beith, da Magasinet Finans spørger efter mere præcis kundevækst.

"Vores forventning var, at der ville være stor opbakning til, at vi åbnede filial i Ulfborg. Vi får rigtig mange kunder, og i vores filialer i Struer, Holstebro og Herning oplever vi også mange positive tilkendegivelser fra folk, fordi vi har åbnet en filial i Ulfborg. Alt i alt har vi fået en stærk position i området", siger Ole Beith.

Vigtigt med lokalt pengeinstitut

Det har ikke været nødvendigt for Sparekassen Thy i Ulfborg at markedsføre sig for at tiltrække nye kunder.

"Vi sponserer nogle få ting, blandt andet Vemb FS Idrætsforening og den anlægsfest, der er i Ulfborg i juni, men det hænger også sammen med, at Landbobanken fortsat har mange sponsorkontrakter kørende i området. Det er mit indtryk, at Sparekassen Thys dna passer godt til folk herude. Vi får masser af positive tilkendegivelser", siger Ole Ahle Steffensen.

Han peger på, at det er vigtigt for befolkningen med et lokalt pengeinstitut – blandt andet når der skal finansieres bolighandler.

"Det kunne være et problem, hvis rådgivere fra Holstebro, hvor et hus handles til tre-fire millioner, skulle tage sig af handler her i Ulfborg-området, hvor en bolig typisk handles for en halv million kroner. Vi har en anden indsigt i lokalsamfundet", siger afdelingsdirektøren og afviser i øvrigt, at der skulle være en realkreditklemme i området.

Når folk ikke kan få lånefinansieret deres boligkøb, er det hans erfaring, at det skyldes den enkelte kundes dårlige kreditværdighed.

Af Elisabeth Teisen

"Vi var i chok. Der blev næsten ikke talt om andet i byen, da Ringkjøbing Landbobank og Jyske Bank med få dages mellemrum bekendtgjorde, at de ville lukke deres filialer i Ulfborg. Der blev drukket rigtig meget kaffe i den periode. Vi havde brug for at snakke, og vi var vrede. Vi følte os helt klart svigtet", fortæller Birgith Sørensen, der er formand for og arkivleder i Ulfborg-Vemb Lokalhistoriske Arkiv.

Hun har samlet en gruppe beboere fra Ulfborg, der har det til fælles, at de har boet i Ulfborg i mange år, er engagerede i lokalsamfundet og gerne vil fortælle Finans' udsendte noget om, hvordan det er at bo helt herude ved Vesterhavet i en by, som virksomhederne og de unge flytter fra. Det er Lis Gabelgaard, Marianne Vibeke Dahl og Johanne Marie Stender.

Lis Gabelgaard har boet her, siden hun blev født for 75 år siden. Hendes far, Carlo Jensen, grundlagde i 1935 sammen med Aage Hundevad byens største virksomhed, Hundevad og Co, der i sin glansperiode havde 140 ansatte. Turistforeningen tog han også initiativet til i 1955. Lis ejede og drev sammen med sin mand Christoffersens Hotel i årene 1960-1983, hvor de besluttede at sælge. Lis Gabelgaard var i en lang årrække formand for turistforeningen.

Marianne Vibeke Dahl kom til byen som fireårig i 1953. Hun har været kontorassistent, blandt andet i Ringkøbing Amt og senest i Region Midtjylland.

Og så er der Johanne Marie Stender, som kom til Ulfborg for 30 år siden. Hun har arbejdet som kontorassistent og været frivillig i Ulfborg-Vemb Lokalhistoriske Arkiv i over 20 år.

Da jernbanen kom

Der har ikke altid været stille i Ulfborg. I århundreder gik livet dog sin vante gang. Der var dem, der passede deres forretning, og der var dem, der dyrkede jorden, og de havde siden 1870 kunnet gå i Ulborg Sogns Spare- og Laanekasse i Ulfborg Kirkeby eller siden 1886 i Staby Spare- og Laanekasse i udkanten af Ulfborg med deres skillinger. Når de skulle hæve noget af deres opsparing, skrev de en anmodning med begrundelse. Det kunne være en syg kone, et brækket ben eller andre ulyksaligheder. Tab på udlån var ikke et begreb, man kendte til.

Men i 1875 kom jernbanen til byen. Og det var en omvæltning, der stod mål med de største og mest dramatiske omvæltninger, vi tror er særegne for vores tid. Allerede inden jernbanelinjen nåede til byen, var der ballade. Spørgsmålet om placeringen skabte balladen. I landsbyen Ulfborg Kirkeby mente de, det var oplagt, at stationen skulle ligge der, mens borgerne i Ulfborg Sogn ville, at stationen skulle ligge ved Ulfkær Kro, hvor det store marked blev afholdt, og hvor dyrene til markedet ville ankomme med jernbanen. De store gårdmænd, der dominerede i Ulfborg Kirkeby tre kilometer derfra, mente derimod, at jernbanen ville føre djævleyngel til egnen. De ville helst være helt fri. Der kunne jo komme både socialister og andet pak i kølvandet på jernbanen.
Men borgerne i Ulfborg kunne godt se perspektiver i en forbindelse til resten af landet. Jernbanen kom, og med den en helt ny udvikling. I 1925 var der i Ulfborg Stationsby en kirke, som var blevet bygget i 1900, to skoler, missionshus, epidemisygehus med 18 senge, apotek, læge, alderdomshjem, filialer af Holstebro Bank og Ringkjøbing Landbobank, flere købmandshandler, slagter og bagere, en vareindkøbsforening, flere manufakturforretninger, en gæstgivergård og et hotel, begge uden spiritusbevilling, et afholdshjem, uldspinderi, savskæreri, en maskinfabrik, en møbelvarefabrik, en trævarefabrik, et cementstøberi, et bogtrykkeri, et handelsgartneri, et dampfarveri, en markedsplads med et årligt kongeligt privilegeret marked med heste, kreaturer og dertil gøgl, et andelsmejeri, et vandværk, en telegrafstation, et postkontor og så selvfølgelig en jernbanestation. Ulfborg Kirkeby havde i de forløbne år helt mistet sin betydning.

Men så blev der stille

Men siden slutningen af 1900-tallet er det gået tilbage også i stationsbyen. De store virksomheder er lukket eller har indskrænket voldsomt. Posthuset er lukket. Turistforeningen er flyttet. Busdriften er indskrænket voldsomt.

Staby Spare- og Laanekasse fusionerede gennem årene med andre sparekasser for til sidst at fusionere med Nordea, som i 2010 lukkede sin filial i Ulfborg. I 2015 lukkede Ulborg Sogns Spare- og Laanekasse og overgik til Ringkjøbing Landbobank, som lukkede filialen samme år. Jyske Bank lukkede også filialen i 2015, og dermed var den sidste bank i Ulfborg væk.

"Vi er blevet sat af, og det er en ond cirkel, hvor det hele følges ad. I starten af 1900-tallet var der 17 skoler i den tidligere Ulfborg-Vemb Kommune. Nu er der tre", fortæller Birgith Sørensen.

Da Jyske Bank og Ringkjøbing Landbobank offentliggjorde deres seneste træk, blev indbyggerne kede af det og vrede grænsende til rasende.

"Det kom som lyn fra en klar himmel. Vi følte os røvrendt og trådt på. Vi havde altid været loyale over for vores bank, herude skifter man ikke bank i tide og utide, men nu kunne de pludselig ikke bruge os længere", siger Johanne Marie Stender. "Vi var intet værd", kommer det bramfrit.

"Jeg havde altid været loyal over for Ringkjøbing Landbobank og faktisk været stolt af at være kunde i banken. Selv mine børn beholdt banken, efter at de var flyttet til København, men nu er det slut. Nu har vi alle skiftet bank", siger Marianne Vibeke Dahl.
"De har jo godt nok stadig en udendørs pengeautomat, men det er jo ikke til at stå med alle pengesedlerne fra dagens omsætning i den stive kuling, der ofte blæser herude. En frisør i byen vælger som regel at køre ind til nærmeste filial i Holstebro eller Ringkøbing med dagens omsætning, men det forlænger lige arbejdsdagen med en time, eller røver en time, hvor hun kunne have klippet", siger Birgith Sørensen.

Forretningerne kunne heller ikke længere få deres byttepenge i byen.

Reddet på stregen

Men så kom Sparekassen Thy heldigvis med det glade budskab, at de ville oprette en filial i Ulfborg.

"Vi følte, vi blev reddet, for det er jo et kæmpe problem for alle dem, der ikke har bil. Og det er der faktisk mange af de ældre, der ikke har. Det var lykken for vores lille by", siger Marianne Vibeke Dahl.

Hvis lokalsamfundene ikke skal sygne helt hen, er det ikke nok at tvangsudflytte et begrænset antal statslige arbejdspladser. Der skal også finansiering og lokalkendskab til.

"Husene her koster jo kun det halve af, hvad de koster i Holstebro. Alligevel sker det, at den familie, der ikke kunne få lån til at købe hus i Ulfborg, kan få et meget større lån til at købe et andet hus – huset skal bare ligge i Holstebro, og ligesådan med erhvervsdrivende. Det er så svært at få lån, selv til virksomheder, der går fint. Bankerne tør ikke, fordi de har dømt udkant og er bange for, at virksomheden ikke kan sælges, når den nuværende ejer står af. Det stopper al udvikling og innovation. På den måde bliver det en ond cirkel, som banker og realkreditinstitutter har et stort ansvar for at kortslutte", siger gruppens erhvervskvinde, Lis Gabelgaard.