"I 2008 brager det hele fuldstændig sammen, hvor vi går fra at være et meget lukrativt område med efterspørgsel på arbejdskraft til lige pludselig at være et område, hvor krise og et forsøg på krisestyring buldrer ind over os. Omkostningstilpasninger på grund af dårlige regnskaber, store tab og hensættelser medfører, at en enorm mængde arbejdspladser forsvinder".

Sådan beskriver Finansforbundets formand, Kent Petersen, den skillelinje, der opstår med finanskrisens udbrud. Fra da af dannes der en ny virkelighed, og parametrene for at drive finansiel virksomhed ændres. Ifølge Kent Petersen blandt andet på grund af en regulering, der sætter branchen i en spændetrøje.

Kent Petersen

"Men også, fordi der i 2008 begynder at komme fart på digitaliseringen, der sker som følge af det herskende omkostningspres og nulrentemiljø. De kan kun honoreres ved enten en massiv omkostningstilpasning eller ved at investere i digitalisering. Så efter at virksomhederne har skåret til og tilpasset forretningen, fokuseres der på, hvordan man kan udvikle sig. Derfor kommer denne massive investering i digitalisering", siger han.

Kigger i krystalkuglen

Fra 2014 begynder man at se fremad i virksomhederne og fokusere på fremtiden, mener Kent Petersen. Det, man ser, er i flere tilfælde en ny måde at drive finansiel virksomhed på, hvor den infrastruktur, vi kender i dag, kan være fuldstændig forandret. 

"Det er selvfølgelig en udfordring, at digitaliseringen medfører en lavere efterspørgsel på arbejdskraft, og det betyder desværre, at der er en række af vores medlemmer, der risikerer at miste deres arbejde, hvis det ikke via vores Worklife Investment Universe lykkes at gøre dem klar til at håndtere den forandring, der kommer".

"Vores modsvar til den her udvikling er, at vi går ind og understøtter vores medlemmer, sådan at de kan håndtere den verden og den udvikling, de befinder sig i. Dernæst begynder vi at tage den nye virkelighed til os ved at etablere et iværksættermiljø i Copenhagen Fintech Hub, hvor vi får nye fintechvirksomheder til at fungere, vokse og udvikle sig. Tanken med det er at skabe en fintechklynge i København, og jeg er ikke i tvivl om, at det vil lykkes, for ressourcerne og viljen er til stede. Dermed får vi også en krystalkugle, hvor vi kan se, hvilken type virksomheder der dukker op, og hvad det er for en fremtidig branche, vi kigger ind i. Det betyder, at vi kan gå tilbage til vores Worklife Investment Universe og sige: Det er dér, vi skal bevæge os hen. Det er de kompetencer, der er attraktive for vores medlemmer at udvikle".

Af Mads Due Anker

Det ser umiddelbart lyst ud for dansk økonomi. Siden sommeren 2013 er beskæftigelsen øget med omkring 50.000 personer, og de næste år vil den udvikling fortsætte. De Økonomiske Råd, dem, man i daglig tale kalder de økonomiske vismænd, regner med, at beskæftigelsen stiger med knap 70.000 personer fra 2015 til 2017. LO er mere optimistiske i deres rapport "Øje på beskæftigelsen" fra november sidste år. Her skønner de, at der skabes omkring 85.000 nye job i samme periode. I De Økonomiske Råds fremskrivninger stiger beskæftigelsen fra 2015 til 2025 med cirka 250.000 personer.

Cheføkonom i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Erik Bjørsted peger på, at stigningen i beskæftigelsen blandt andet kan ses som et tegn på, at virksomhederne er klar til opsvinget.

"Hvis man ser på væksttallene, berettiger de egentlig ikke til så stor en jobvækst, som vi ser i øjeblikket. Når det alligevel er tilfældet, kan det skyldes, at virksomhederne gerne vil være parate til, at et opsving virkelig indtræffer. I kølvandet på snakken om flaskehalse på det danske arbejdsmarked er der nok flere, der er bange for at stå og mangle arbejdskraft. Men det understreger også, at vi står ved et afgørende punkt, hvor vi skal til at se, at der for alvor kommer gang i hjulene, for ellers vil vi ikke blive ved med at opleve de pæne stigninger, vi ser i beskæftigelsen i øjeblikket", siger han.

"Der er tegn på, at det private forbrug er ved at komme op i omdrejninger. Det er ikke prangende, men dog noget, der minder om normale vækstrater. Det tror jeg er et meget godt tegn på, at vi er på vej ud af krisen", siger Erik Bjørsted.

Udlandet spøger

"Vækstudsigterne for international økonomi er overordnet set positive. Risikoen for en mere udtalt opbremsning i global økonomi er steget, ikke mindst som følge af den forøgede usikkerhed om, hvorvidt kinesisk økonomi står over for et mere markant fald i væksten. Den internationale økonomi understøttes dog af den lave oliepris og den lempelige pengepolitik i euroområdet og USA. Disse forhold ventes at bidrage til, at væksten i international økonomi tager til", skriver de økonomiske vismænd i deres rapport.

Erik Bjørsted er stort set enig, men bekymrer sig om euroområdet.

"Europa og specielt euroområdet har været hårdt ramt af krisen, og det er en afgørende vækstfaktor for Danmark, da det indbefatter vores nærmeste samhandelspartnere. Man har været ramt af gældsproblematikken i Sydeuropa, samtidig med at man har ført en meget stram finanspolitik – især i Tyskland, hvor man har været meget tilbageholdende med at bruge penge på offentlige investeringer", fortæller han.

"Netop Tyskland skal helst være driveren i eurozonen, men fremstår ikke i særlig god form. De har et stort aldringsproblem, de ikke har taget hånd om endnu, i modsætning til hvad vi har gjort herhjemme. Det kommer til at påvirke den tyske økonomi. Og så er der en historisk høj ledighed i eurozonen. Det hæmmer også vækstmulighederne".

Kinas økonomi er en usikker faktor, der potentielt set kan ramme økonomier som Tyskland og dele af eurozonen, mener Erik Bjørsted. Til gengæld er USA i bedring.

"Jeg synes jo, at USA har gjort det mere rigtigt end Europa. De har pumpet penge ud i systemet via deres centralbank, ført en relativt ekspansiv finanspolitik, og de har gjort et fornuftigt indhug i køen af arbejdsløse", siger han.     

Uddannelse er essentielt

Fremskrivninger, der viser, at vi er på vej op i gear igen, er selvsagt positivt. Men der er ingen grund til at hvile på laurbærrene, og vi bør rette fokus på uddannelsesniveauet, mener Erik Bjørsted.

"Den gode nyhed er, at vi har tilstrækkelig arbejdskraft til, at økonomien kan vokse, fordi vi har øget arbejdsudbuddet ved at gennemføre en række reformer. Men der er en ubekendt. For matcher de kompetencer, virksomhederne har behov for, med det, der kommer ud af de forskellige uddannelsesinstitutioner? Vores fremskrivninger viser, at vi kan komme til at mangle faglært arbejdskraft samt personer med korte og mellemlange uddannelser. Innovation og evnen til at tage ny teknologi til os kræver også en veluddannet arbejdsstyrke. Det bør der være mere fokus på", siger han.

Af Berit Villadsen

Radiostationen er tunet ind på P4 Sjælland, når 52-årige Kurt Lauridsen fra Holbæk om morgenen sætter sig ind bag rattet i Fjordskolens nipersoners minibus for at hente børn og unge i Taastrup-området og køre dem til Fjordskolen i Holbæk, som er en skole for børn og unge med specialbehov.

Drømmen om at blive buschauffør har altid ligget latent hos Kurt Lauridsen, men der skulle en fyreseddel og et konkret tilbud om en gratis buschaufføruddannelse til, for at Kurt fik kappet navlestrengen til den finansielle sektor og realiseret sin drøm.

Kurt Lauridsen

"Jeg har mange gange tænkt, at det kunne være sjovt at prøve at køre en bus. Men jeg er en tryghedsnarkoman og har altid tænkt, at jobbet i banken, det kender jeg. Så jeg har aldrig turdet tage springet. Men da tilbuddet kom, var jeg ikke mange sekunder om at sige, at jeg gerne ville med", siger Kurt Lauridsen.

Kurt påbegyndte uddannelsen som buschauffør i marts 2014, godt fire måneder efter at han blev afskediget fra sit job i Danske Banks internationale afdeling, hvor han blandt andet sad med betaling af fakturaer til udenlandske banker. I maj 2014 kunne Kurt officielt kalde sig buschauffør, og en måned og et BAB-kursus senere blev han også certificeret til at måtte befordre bevægelseshæmmede.

Kurt bliver på landevejene

I år har Kurt Lauridsen kørt halvandet år på landevejene med Fjordskolens i alt 24 børn og unge, og han trives med livet på landevejene. Også selvom bussen ikke er en stor turistbus, men en minibus. For jobbet er meget mere end kun at køre. Kurt handler ind, giver en ekstra hånd med i undervisningen og tager gerne en eller flere elever med på tur for eksempel til Holbæk Skytteforening, hvor han er formand.

Og når børnene er med i bussen, så bliver radioen tunet ind på The Voice. Snakketøjet går i gang hos både børnene og Kurt. Dagens skolegang bliver vendt. Det samme gør store og små problemer. Og det daglige radiomix med P4 i ørerne, når han er alene, og The Voice i selskab med børnene passer ham rigtig godt. Så godt, at han ikke har planer om at vende tilbage til sektoren igen. 

"Jeg kan godt lide at snakke med børnene. Jeg er meget socialt anlagt og har altid været drevet af frivillighed og foreningslivet, og det passer mig rigtig godt, at mit arbejde og min fritidsinteresse på den måde flyder sammen. Jeg trives med livet på landevejene og timerne med både mig selv og børnene, og jeg kan sagtens se mig selv i jobbet også om 10 år".