Af Elisabeth Teise

Den virtuelle valuta bitcoin bygger på blockchain-teknologien – to begreber, der formodentligt kan få de fleste læsere til straks at blade om på næste side i håbet om at finde mindre nørdet og mere underholdende læsestof. Men måske er det umagen værd at holde fast lidt endnu, for blockchain-teknologien spås en lige så stor og revolutionerende fremtid som internettet og en fremtid, der kan komme til at ændre betingelserne for at drive finansiel virksomhed.

Men lad os starte rejsen mod at forstå, hvad det er for størrelser, og hvad perspektiverne er. Her kan vi begynde med at huske, hvad penge egentlig er.

Penge er som udgangspunkt hverken mønter eller sedler. Penge er hvad som helst, folk er indstillet på at bruge for systematisk at angive værdien af andre ting, når de vil udveksle varer og tjenester. Det kan være små plader af det ellers temmelig ubrugelige bløde metal guld. Men det kan også være sneglehuse, cigaretter, salt eller perler. Og selvom vi i vores moderne samfund har lagt os fast på at bruge mønter og sedler, udgør de fysiske penge kun en meget lille del af den samlede pengemængde. Summen af fysiske penge (sedler og mønter) udgør kun cirka 10 procent af den samlede pengemængde. 90 procent af alle penge – utallige billioner dollar – befinder sig på computerservere. De allerfleste transaktioner sker ved, at man flytter data fra en fil til en anden. Penge har altså ikke en værdi i sig selv. Man kan sige, at de er en psykologisk konstruktion, der bygger på tillid.

"Penge er det mest universelle og mest effektive system af gensidig tillid, som nogen sinde er opfundet. Det, som skabte denne tillid, var et meget sindrigt, langtidsholdbart netværk af politiske, sociale og økonomiske forhold", skriver Yuval Noah Harari i "Sapiens – En kort historie om menneskeheden". Og videre:

"Prøv at tage en dollarseddel og undersøg den nærmere. Det fremgår, at det simpelthen er et farvestrålende stykke papir med den amerikanske finansministers signatur på den ene side og sloganet 'In God We Trust' på den anden side. Vi accepterer dollaren som betalingsmiddel, fordi vi stoler på Gud og finansministeren. Den afgørende rolle, tilliden spiller, forklarer, hvorfor vores finanssystem er så tæt forbundet med vores politiske, sociale og ideologiske systemer".

Kæder af forseglede blokke

Bitcoin er hverken bundet op på gud, konge, fædreland eller finanssektor. Bitcoin har vi tillid til, fordi den bygger på blockchain. En teknologi, der sikrer, at alle transaktioner er gennemsigtige og bygget op i kæder af blokke, der bliver forseglet ved hjælp af snedige algoritmer efter et vist stykke tid. Det er en ensrettet kæde, hvor man ikke kan gå tilbage i en blok og fifle med tallene. På den måde kan folk, der hverken kender hinanden eller har tillid til hinanden, skabe en logbog over transaktioner, hvor det fremgår helt entydigt og gennemsigtigt, hvem der ejer hvad. Teknologien – eller snarere sagt den mystiske figur under pseudonymet Satoshi Nakamoto – har skabt en "sandhedsmaskine", som ugemagasinet The Economist kalder det.

Satoshi Nakamoto skabte den decentraliserede teknologiske forudsætning for kryptovalutaen bitcoin (kryptovaluta, fordi den er kryptografisk sikret) i 2008, og hvor bitcoin har levet en lidt omtumlet tilværelse med ret store kursudsving og er mødt med en vis skepsis, fordi den også er brugt til at finansiere lyssky forretninger og hvidvask, er opmærksomheden nu ved at rette sig mod teknologien bag: blockchain.

Det er en teknologi, der har potentialet til at genopfinde eller nedbryde den finansielle sektor. Det er en teknologi, hvor du uden "tillidsskabende" mellemmænd kan omsætte hvad som helst – hurtigt og stort set uden gebyrer. Er du filippinsk au pair, kan du sende penge hjem hurtigt og tæt på gratis, din pensionsopsparing kan du sætte i værdipapirer uden handelsomkostninger, er du virksomhedsejer, kan du betale din indiske leverandør direkte uden ekstra omkostninger og forsinkelse.

"Der er i virkeligheden ingen grænser for, hvad man kan sælge, overdrage eller arkivere ved hjælp af digitale, unikke tokens med den åbne teknologi, som alle kan benytte, og som ikke kan ændres bagud. Ædelmetaller og -sten, skøder, malerier eller koncertbilletter. Alt, hvad der er værd at få dokumenteret et ejerskab til", fortæller blockchain-konsulent Simon Ousager fra Paradigm Consult.

Og han fortæller om, hvordan potentialet i den nye teknologi langsomt er ved at gå op for bankerne.

"Hvis vi for et år siden henvendte os til en bank med tilbud om at komme med et oplæg eller holde et kursus om blockchain, reagerede de nærmest, som om vi forsøgte at sælge dem narkotika. Nu er der en helt anden åbenhed og nysgerrighed omkring teknologien.

Men det er også helt vitalt for sektoren. Der sidder tusindvis af iværksættere og kreative idéfolk, som vil overhale sektoren, hvis ikke den kommer op i omdrejninger og bliver konkurrencedygtig på hastighed og omkostninger".

Smarte kontrakter

Ud over smidigere, hurtigere og sikrere transaktioner er der endnu et potentiale i blockchain, som kan få stor betydning for den finansielle sektor. Det er de "smarte kontrakter" – betingelser ved en kontrakt, en handel eller en transaktion, der skal være opfyldt, før aftalen eksekveres.

Det kunne for eksempel være, at midlerne i en crowdfunding først frigives, når der er givet tilsagn om et nærmere angivet beløb til et nyt projekt. Eller at et bestemt beløb skal udbetales til en arvings konto, når hun bliver myndig. Det hele udføres ved hjælp af koden i programmet uden nogen styrende, central instans, der skal gribe ind for at starte processen. Det kræver minimal administration, og kontraktens parter behøver takket være blockchain-teknologien ikke at have tillid til hinanden.

Nu har 42 af verdens største banker, herunder UBS, Goldman Sachs, J.P. Morgan og fra Norden Danske Bank, Nordea, SEB og OP startet et blockchain-samarbejde, R3 CEV, for at bygge en standardiseret arkitektur for en privat hovedbog. Den spanske bank Santander vurderer, at den finansielle sektor kunne spare omkring 20 milliarder dollar om året fra omkring 2022, hvis man kunne bevare oversigten over transaktioner og ejerforhold i blockchain.

NASDAQ, det amerikanske elektroniske aktiemarked, er efter sigende langt med udviklingen af et blockchainbaseret system, der holder styr på værdipapirhandlen, og Bank of England konkluderede i en rapport fra 2014, at distribuerede hovedbøger er en signifikant innovation, som kan have vidtrækkende konsekvenser for den finansielle sektor.

I den nye terminologi henviser distributed ledgers til helt transparente hovedbøger, der kan kontrolleres af alle. Sådan én er bitcoin. Og den er også permissionless – alle kan gratis bruge teknologien. Det, at alle kan kigge med, betyder dog også, at regnekraften og energiforbruget er stort, fordi transaktionerne og beregningerne på grund af sikkerheden i systemet skal foretages på en masse kæmpeservere over hele verden – hos de såkaldte "minere".

Det kan blive et problem på længere sigt, hvor antallet af transaktioner stiger. Det handler både om miljøet ved det store strømforbrug, og at datamængden kan gøre systemet langsomt. Endelig er der også nogle sikkerhedsspørgsmål, der skal håndteres, hvis man forestiller sig, at ejerskabet af computerkraften, der foretager beregningerne, centraliseres.

"Derfor kommer bankerne også primært til at arbejde med de såkaldte private eller permissioned blockchains. Det vil sige blockchains, hvor der kun er adgang for bestemte aktører, for eksempel andre banker. Permissioned blockchains vil derfor ikke være åbne for alle på samme måde, som bitcoin er det. Til gengæld vil de være hurtigere og mere energieffektive, og transaktioner og historik vil stadig være distribueret hos alle aktører", siger Simon Ousager.

Billigere tværnationale transaktioner

Helt konkret er der endnu et stykke vej, før vi ser blockchain som anvendt teknologi i bankerne. Men det vrimler med start-ups, der tester smarte løsninger, og flere og flere af de store internationale banker opretter laboratorier og team, der tester, hvordan blockchain kan speede processer og transaktioner op og reducere omkostninger ikke bare på betalingsområdet, men også inden for clearing og effektuering af værdipapirhandler.

Ifølge Michael Juul Rugaard, partner i Norfico og forfatter til rapporten "Blockchain. Den vigtigste finansnyhed i årevis?", januar 2016, bør danske banker og datacentraler hurtigt sætte sig ind i teknologien og tage stilling til den.

Han vurderer, at teknologien kan skabe værdi på områder som hurtigere og billigere tværnationale transaktioner, effektivisering af clearing og settlement, reduceret risiko for svindel og hacking, minimerede omkostninger til at vedligeholde systemer, da transaktioner, som én gang er inkluderet i en blockchain, ikke efterfølgende kan ændres, og formindsket risiko for tab af data og systemnedbrud på grund af decentralisering og dermed intet "single point of failure".

Bankerne er ved at gribe stafetten

Lige nu arbejder omkring 500 mennesker i verdens banker fuldtids med potentialet i blockchain og omkring 500 uden for bankerne, vurderer Nicolaj Hval-Thomsen, Head of Business Development i Cash Management i Nordea. Så endnu er det en forholdsvis spinkel start. Men der speedes op.

Både Danske Bank og Nordea har nedsat større tværfaglige grupper, der skal følge udviklingen tæt og komme med bud på, hvordan den nye teknologi kan give de bedste digitale løsninger for kunderne.

"Jeg tror mere, vi taler om en evolution end om en revolution. Vi er ovre den første hype, men vi er stadig i begyndelsen af en proces, der nok skal bruge nogle år endnu på at folde sig helt ud. Nogle mener helt op til 5-10 år"

siger Nicolaj Hval-Thomsen og henviser til, at der gik 20 år, fra mobiltelefonen blev opfundet i 1974, til den for alvor blev taget i brug.

Hvor Nicolaj Hval-Thomsen er betinget optimistisk og ikke kun ser teknologien som en trussel, men også som en ny mulighed for de etablerede banker, er Claus Bunkenborg, Senior Vice President i Danske Banks Customer Solutions, lidt mere tøvende.

"Ja, der er givet en masse muligheder – også for bankerne – i den nye teknologi. Men i det omfang, at mange af vores forretninger er baseret på at overføre penge mellem kunder, og den nye teknologi kan gøre det lettere og billigere uden tillidsskabende mellemled – så kan det da blive en trussel mod ganske væsentlige dele af vores forretning. Selvfølgelig vil der fortsat være nogle myndighedskrav for at forebygge hvidvask og kriminalitet, og her har bankerne en klar fordel, fordi vi er vant til at håndtere de krav, men meget i den ny teknologi taler for, at transaktioner kan køre uden om bankerne. Så vi skal være meget opmærksomme på at være med til at definere, hvad bankernes fremtidige rolle bliver", siger Claus Bunkenborg.

"Omkostningsreduktioner, fleksibilitet, hastighed og gennemsigtighed på en lang række forretningsområder. Det er, hvad vi kan opnå, hvis vi er vågne. Men betingelsen er, at vi er i dialog og samarbejder, også med andre banker. Samarbejde om nye teknologiske løsninger er simpelt hen nøglen til succes, hvis bankerne skal være med på vognen. Og dette samarbejde inkluderer i høj grad også myndigheder, finanstilsyn og centralbanker omkring regulering, compliance og jura i bred forstand", siger Nicolaj Hval-Thomsen.

Det er netop spørgsmål, som det ni måneder gamle samarbejde i R3 CEV skal forholde sig til. Det er et partnerskab, der skal udforske potentialet i de såkaldte distributed ledgers, udvikle kommercielle applikationer, formulere behov for fælles standarder og regelsæt og i det hele taget forholde sig til, hvordan næste generation af finansiel teknologi bedst kan bruges i pengeinstitutterne.

"Nordea har mange andre fintechrelaterede aktiviteter fra samarbejde og dialog med universiteter til mindre fintechvirksomheder. På det her område skal man orientere sig bredt og have mange følere ude. Vi er nu gået i user-mode for netop at blive klogere på det egentlige potentiale og selve teknologien. Selvom blockchain indeholder det største nye teknologiske potentiale, vi har set længe, må vi fortsat have en realistisk tilgang og fokusere på, hvad det faktisk er, vi ønsker at opnå og løse på den lange bane", siger Nicolaj Hval-Thomsen.

"Der sker nyt hver dag. Vi følger det tæt", siger Claus Bunkenborg.

Men om teknologien på sigt vil skabe eller sløjfe job i sektoren, er ingen endnu villige til at give et bud på.