Visionen er klar: København skal være Nordens førende fintech-centrum. Og det bærer titlen også præg af på det analyseprojekt, konsulentbureauerne Oxford Research og Venture Scout foretager for Finansforbundet, Københavns Kommune, Finansrådet, Saxo Bank, Nets, DJØF, CFIR, BEC og Tryg.
Undersøgelsen "København som Nordisk Fintech Centrum" forventes færdig i første halvdel af december måned, og den skal i korte træk undersøge og tage temperaturen på Københavns vækstmuligheder inden for fintech-området for etablerede virksomheder og startups.
Tiden er inde til handling
En af interessenterne i analyseprojektet er Københavns Kommune.
"Lige nu har vi en unik mulighed for at sætte København og dermed Danmark på det globale finansielle verdenskort. Stockholm og andre byer har stigende opmærksomhed på emnet, men hvis vi handler nu, kan vi stadig sætte os på fintech i Norden", siger beskæftigelses- og integrationsminister i Københavns Kommune Anna Mee Allerslev (R).
Ashley Ian Latham, CIO, Saxo Bank
"Hvis København kunne lykkes med at blive en rigtig fintech-hub, som tiltrækker toptalent og startups inden for fintech-sektoren, ville det kunne bidrage til at skabe vækst og job", supplerer Carsten Kølbek, der er medstifter af Londonbaserede Rainmaking Loft, der fungerer som væksthus for startups i Europas førende fintech-miljø.
"Der er en vækst i antallet af fintech-startups, og flere store spillere i branchen begynder så småt at sætte diverse initiativer i gang, som kan hjælpe iværksætterne. Hvis branchen agerer hurtigt og ambitiøst, er det muligt for København at blive den førende hub for fintech i Norden", siger Carsten Kølbek.
Arbejdspladserne kommer ikke af sig selv
På baggrund af den gennemførte temperaturmåling skal analysen til sidst komme med bud på, hvad man kan gøre for at styrke fintech i København og Danmark. Dermed skal analysen blive en katalysator for igangsætningen af en række initiativer, der kan sikre vækst og arbejdspladser i finanssektoren. For Finansforbundet er netop vækst og ikke mindst arbejdspladser selvsagt naturligt at arbejde for.
"Gennem længere tid er mange af vores medlemmer blevet fyret, og det har været frustrerende at opleve. Vi er samtidig kommet til en erkendelse af, at verden drejer sig på en sådan måde, at det er svært at undgå, at der kommer fyringer. Da vi ikke kan undgå det, må vi i højere grad sikre, at vores medlemmer får et godt arbejdsliv", siger Finansforbundets formand, Kent Petersen.
"Det gør vi via to spor. Det ene er Worklife Investment, hvor vi vil sikre, at medlemmerne har kompetencer, der gør, at de altid er attraktive for arbejdsgiverne. Det andet er ved at sikre, at der er nogle job, de kan påtage sig. Da der for tiden ikke bliver skabt særlig mange nye job inden for det, vi kalder den traditionelle sektor, må man se på, hvor det så sker", siger han.
Fagbevægelsen tager teten
Vender man blikket mod London, er der et stærkt miljø og et stort jobboom inden for fintech, der fungerer som et eksempel, man gerne vil efterfølge.
"Da der ikke var andre, der tog teten og begyndte at arbejde struktureret med, hvordan man kan skabe et miljø for, at det område også kan skabe jobudvikling og vækst i den finansielle sektor i Danmark, ja, så blev det Finansforbundet", siger Kent Petersen.
Carsten Kølbek, medstifter af Rainmaking Loft
"Jeg er stolt over, at vi er blevet iværksættere, i den forstand at vi har taget initiativ til at skabe et rum for andre iværksættere. Det håber jeg bliver trendsættende, for det er en udmærket dokumentation for, at fagbevægelsen også har en opgave i at skubbe til udviklingen", forklarer formanden med henvisning til startupvirksomheden Last Move, der er flyttet ind i Finansforbundets hus.
Stærk infrastruktur er et godt grundlag
Sammenlignet med andre byer har København en højt udviklet digital infrastruktur, en digitaliseringsparat befolkning og førende uddannelser, mener Anna Mee Allerslev.
"Det skal vi udnytte. Vi er gode til at samarbejde og har en banksektor, it-sektor og offentlig sektor, som har været gode til at omstille sig med eksempelvis NemID, netbank og MobilePay. Jeg glad for disse styrker, men der er ikke tid til at hvile på laurbærrene", siger hun.
Ashley Ian Latham, der er CIO i Saxo Bank, stammer fra Australien. Selvom han har boet og arbejdet en del år i Danmark, mener han, at han stadig kan se situationen udefra, og han bakker borgmesteren op.
"Danmark har en stærk finansiel infrastruktur – også mere stærk end Londons. Tænk bare på dankortet og straksclearing, som begge er ret unikke. MobilePay er for eksempel ikke noget specielt revolutionerende rent teknologisk, men fordi det bygger oven på den finansielle infrastruktur, har det været nemt at lave en meget brugervenlig løsning", siger han
"Derudover har Danmark den styrke, at det private og uddannelsesinstitutionerne arbejder godt sammen. Hvis du kan bringe uddannelsesinstitutionerne ind i arbejdet, får du nyhederne med. Ved at bringe en masse kompetencer og baggrunde i spil, kan man skabe noget nyt", fortæller Ashley Ian Latham.
Udfordres af Stockholm
Selvom der er optimisme at hente fra flere kanter, kan formanden for Dansk Iværksætterforening, Christian Walther Øyrabø, godt frygte, at det ikke bliver så ligetil at trække i den nordeuropæiske fintech-førertrøje.
"Risikoen for, at vi ikke bliver Nordens fintech-centrum, er stor, for Stockholm har et godt udgangspunkt. Stockholm har et marked, hvor der har været 60 børsnoteringer, og vi har haft én. Så vi kan risikere at stå med en tabersag om noget tid. Jeg kunne rigtig godt tænke mig, at det lykkes. Men vi har en kæmpestor klods om benet, der hedder Christiansborg, og det virker lidt, som om finanssektoren er tilbageholdende med at gå hårdt til politikerne".
Kent Petersen, formand for Finansforbundet
"Man kan ikke vinde, når man samtidig har et overnervøst finanstilsyn. Det kan jeg ikke se. På selve det innovative område er vi helt med. Der kunne vi sagtens være førende, for de mennesker, jeg møder i fintech-miljøet, er virkelig dygtige, så det er ikke innovationskraften, der mangler. Men det er jo et meget reguleret område. Det er det, der er problemet med fintech. Samtidig skal man give privatpersoner, virksomheder og investorer et incitament til at få deres penge ud at arbejde, hvis det skal lykkes", påpeger Christian Walther Øyrabø.
Mangfoldig gruppe
Feltet af bidragydere til analyseprojektet er markant, hvilket matcher håbet om at skabe et nordeuropæisk fintech-centrum.
"Det fortæller mig klart og tydeligt, at det er noget, som alle har en interesse i, men som alle også har et lidt diffust forhold til, hvordan man kommer i gang med. Der er ikke nogen tvivl om, at en af udfordringerne er, at de fleste virksomheder allerhelst vil lave noget inden for egen virksomhed. Men det er også et billede af, at de har en erkendelse af, at de er nødt til at se sig selv i et lidt større perspektiv og lidt større fællesskab, hvis det her skal have tilstrækkelig volumen til, at vi faktisk også får produkter og projekter ud af det, som genererer noget godt for arvtagere og samfund", siger Kent Petersen.
Saxo Bank har i nogle kredse et image af at være lidt af en enspænder i sektoren. Alligevel har banken i dette tilfælde valgt at være en del af et fællesskab.
"Vi er med i den her proces, fordi vi ikke tror på, at alle sandheder og ideer kan findes i Saxo Bank eller i en enkelt virksomhed generelt. Vi har ganske enkelt ikke alle svar, og derfor er det vigtigt at samarbejde med andre om udviklingen", siger Ashley Ian Latham, der ikke vil stå tilbage med korslagte arme og vente på, at udviklingen passerer forbi.
"Nu er jeg surfer, og jeg plejer at bruge det eksempel, at du har to valg, når du står nede på stranden ved de store bølger: Du kan prøve at stå stille eller ride på bølgen. Jeg er overbevist om, at du får mere sjov og succes ud af at ride på bølgen, end hvis du står stille. Det her er en bølge af innovation, teknologi og udvikling, og hvis du tror, at du kan stå alene og stille i det, der sker nu, tror jeg ikke på, at du får succes".
VOLDSOM VÆKST
På verdensplan blev der investeret omkring 12,2 milliarder dollars i fintech i 2014. Det var en tredobling i forhold til år 2013, hvor investeringerne i fintech løb op i 4,05 milliarder dollars.
ALTERNATIV REGULERING
I Storbritannien har man skabt flere incitamenter til at understøtte iværksættermiljøet. Blandt andet ordningen SEIS, hvor man som investor kan investere op til 100.000 pund om året i en startupvirksomhed og få et skattefradrag på 50 procent. Bliver virksomheden en succes, og man får en gevinst ved salg af sine aktier, er fortjenesten skattefri.