Af Jakob Thomsen og Carsten Vitoft, freelancejournalister

Med en samlet pensionsformue på over 4.000 milliarder kroner er danskernes opsparing til alderdommen rå muskelkraft, hvis man vil have banket forandringer igennem i moralsk anstødelige virksomheder eller i samfundet som helhed. Derfor oplever bestyrelserne i pensionsselskaberne, at de i stigende grad bliver mødt med etiske krav og ønsker til placering af pensionsmidlerne.  

Næstformand i Finansforbundet, Michael Budolfsen, er som bestyrelsesmedlem i Foreningen AP Pension tæt på problemstillingen. Han repræsenterer mange af de lønmodtagere, der har deres arbejdsmarkedspensioner i pensionskasserne, og har derfor også en klar holdning til, hvordan pengene skal forvaltes.

"Det er jo typisk pensionskasser, der yder egenkapital og opstartskapital i virksomheder. Derfor er det rigtigt interessant at drøfte, hvilket socialt ansvar pensionskasserne har. Det drejer sig både om klima, om børnearbejde og om ansættelsesvilkår generelt. Som fagforeningsrepræsentant er jeg jo interesseret i, at pensionspengene bliver investeret der, hvor de skaber arbejdspladser, og hvor der er tegnet overenskomst", siger Michael Budolfsen.

Men etiske investeringer er en vanskelig disciplin. Selvom mange synes, at etiske krav er legitime, så er de svære at håndtere i praksis. Det viser de seneste eksempler på etiske konflikter i pensionsselskaberne:

I sidste måned valgte PFA Pension efter længere tids overvejelser at sælge sine aktier i Ryanair, fordi flyselskabet ikke vil tegne dansk overenskomst. PFA er via Mediernes Pension forvalter af mange journalisters pensionsopsparing, og Dansk Journalistforbund lagde betydeligt pres på PFA for at afhænde aktierne i Ryanair.  

I Magistrenes Pensionskasse var der i begyndelsen af april måned igen diskussion om pensionskassens investeringer i kul- og olieaktier. Et stort antal medlemmer kræver afinvestering fra producenter af fossile brændstoffer, som skaber klimaforandringer. Det ønsker de ikke at tjene penge på, men alligevel har MP-bestyrelsen afvist kravet, fordi den ikke vil tage ansvar for en fossilfri investeringsportefølje, som risikerer at give et lavere afkast.

Mange moraler, ingen fælles etik

Et af problemerne med at forholde sig til etik, når pensionspengene skal ud at arbejde, er, at forskellige interessenter har forskellig moral, som skal tilpasses i en fælles etik. Og det kan være en svær øvelse, forklarer professor i etik i organisationer på CBS Ole Thyssen. Han var i 1990 med til at udvikle konceptet Det Etiske Regnskab, som Sparekassen Nordjylland (i dag Spar Nord Bank) var den første virksomhed til at implementere.

"Problemet er, at der ikke er et fast moralkodeks, som alle i samfundet uden videre kan skrive under på. Det prøvede vi på i det gamle Spar Nord-koncept, hvor vi definerede etik som det, alle berørte parter kan blive enige om. Den idé kan gå i en enkelt virksomhed, hvis den ikke er for stor. Men det er klart, at man ikke kan sige, at den finansielle sektor eller pensionsbranchen som sådan skal underlægges en fælles etik, for den findes ikke", siger Ole Thyssen.

Han mener, at den fokus på etik i pensionsselskaberne, som man ser i øjeblikket, blandt andet skyldes de mange katastrofer, som folk ustandseligt bliver præsenteret for via medierne – flygtningekrisen, terrorismen, klimaproblemerne og den voksende ulighed.

"Frustrationerne og utilfredsheden med verdens tilstand skaber et behov for selv at kunne gøre noget. Folk vil gerne bidrage til, at elendigheden ikke fortsætter. Det er bare ikke rigtigt nok at gå ned at købe en sparepære, men man kan gøre det ved at stille sig op på generalforsamlingen i sin pensionskasse og kræve etiske investeringer", siger han.

Optimering på flere parametre

Debatten i pensionsselskaberne handler oftest om, hvad man ikke skal investere i, og efter hvilke kriterier man skal afinvestere – også kaldet divestment.

Ken Bechmann er professor i finansiering og forsker i konsekvenserne af divestment og etiske valg. Han mener, at ledelserne i pensionsselskaberne kommer på en næsten umulig opgave, når de skal sammensætte en investeringsportefølje ud fra medlemmernes forskellige etiske krav.

"Det er i praksis vanskeligt både at ville skabe et optimalt afkast og så samtidig prøve at optimere på en række andre etiske parametre. Alle, der kender lidt til matematik, ved, at det er meget svært at optimere på flere dimensioner på en gang, for hvordan skal man vægte de forskellige typer kriterier og holde det op i forhold til afkast", siger Ken Bechmann.

Desuden stiller han spørgsmål ved, om pensionsopsparerne overhovedet opnår de ønskede konsekvenser af deres etiske stillingtagen:

"Spørgsmålet er, om det er en god idé bare unuanceret at frasælge aktiverne. Oftest ser man, at divestment ikke rigtigt virker. For markederne fungerer sådan, at hvis selskaberne ellers er nogenlunde rentable, så vil der altid være andre investorer, der måske ikke har de samme moralske skrupler, og som opkøber aktiverne i stedet for", siger han.

Men det argument er Michael Budolfsen ikke enig i. Han peger på de konkrete erfaringer fra tidligere eksklusioner af aktiver, som i dag har ført til reelle forandringer:

"Vi har set det med for eksempel børnearbejde, hvor der blev sat en bevægelse i gang, og store internationale virksomheder nu er holdt op med at bruge børn. Og i tilfældet med Ryanair kan det da godt tænkes, at enkelte investorer vil overtage aktierne. Men hvis den næste sælger fra, og den næste igen også gør, så ser vi, at det virker. Det har vi også allerede set i klimadiskussionerne, hvor pres fra investorerne får virksomhederne til at tænke mere klimavenligt", siger han.

Dilemmafyldt farvand

I FN's Global Compact er en stor del af forarbejdet allerede gjort for virksomheder, der vil forpligte sig på at arbejde med samfundsansvar. Global Compact indeholder ti principper, som tager udgangspunkt i internationalt anerkendte konventioner om menneskerettigheder, arbejdstagerrettigheder, miljø og antikorruption.

I AP Pension er Global Compact-principperne udgangspunktet for pensionskassens investeringsstrategi, men derudover investeres der ud fra et sæt etiske retningslinjer, som går videre end FN's. Et af de områder, hvor AP Pension går videre, er på spørgsmålet om arbejdstagernes rettigheder.

"Vi har besluttet, at selskaberne, vi investerer i, ikke må forhindre ansatte i at organisere sig og forhandle arbejdsforhold kollektivt. Det betyder, at hvis vi opdager selskaber i vores portefølje, som godt nok opfylder Global Compact, men ikke lader medarbejderne indgå overenskomst, så er vi forpligtet til at skrælle den investering ud af vores portefølje også", siger direktør i AP Pension Søren Dal Thomsen.

Han forklarer, at selv om pensionskassen har forskellige muligheder for at screene aktieinvesteringerne i forhold til retningslinjerne, så er ledelsen nødt til hele tiden at følge med og forsøge at overvåge de virksomheder, man har investeret i.

"Når vi sætter vores mandater op med vores kapitalforvalter, så forklarer vi vores etiske retningslinjer. Men derudover bliver vi nødt til løbende at følge med i, hvad der rører sig. Det gør vi i samarbejde med nogle konsulenter, der er specialister på området. Men det er et dilemmafyldt farvand, og vi kan ikke garantere, at vi ikke kommer ud i en etisk konflikt, men vi kan garantere, at vi vil forholde os til den, når den opstår", siger Søren Dal Thomsen.

Loven begrænser

Et af de problemer, der ofte bliver diskuteret i pensionsselskabernes bestyrelseslokaler, er, hvor langt det overhovedet er lovligt at gå i forhold til de etiske investeringer. For i lov om finansiel virksomhed står der, at pensionsselskaberne skal sørge for at skaffe det højest mulige afkast på kundernes pensionsopsparing.

"Når man laver sin investeringsstrategi, er man forpligtet til at gå efter det højeste afkast. Så hvis man sidder i en bestyrelse og kigger på en indstilling med to typer investeringer, så er man forpligtet til at tage den, der giver det højeste afkast, også selvom det strider imod medlemmernes ønske om en bestemt etisk profil", siger Michael Budolfsen, der derfor gerne så, at loven gav større frihed til at afveje etik over for afkast. 

"Kernen i problemet er, at man skal have et ansvarligt afkast. Det betyder jo ikke, at man skal foretage investeringer, som forhindrer, at man får en god pension. Det handler om, at der skal være noget til pensionsopsparerne, men der skal også være noget til den virksomhed, man investerer i, og de lønmodtagere, der er ansat der. Eller, hvis det handler om klima, at der populært sagt også skal være noget til verden. Det burde i min optik ikke være noget, Finanstilsynet eller regeringen skal blande sig i", siger Michael Budolfsen.

Og det synspunkt får han nu opbakning til fra Christiansborg, hvor partiet Alternativet har fremsat et beslutningsforslag, der skal pålægge regeringen at ændre lov om finansiel virksomhed, så den ligefrem forpligter pensionsselskaberne til at investere etisk og frasælge aktiver, der ikke er socialt eller miljømæssigt bæredygtige.

"Selvom Finanstilsynet har fastslået, at frasalg af denne type aktiver og prioritering af en etisk investeringsprofil er muligt inden for den eksisterende lovgivning, er det vores klare overbevisning, at danske pensionsselskaber, enten bevidst eller ubevidst, fastlåses i et investeringsparadigme, der hører fortiden til. Et paradigme, hvor et ensidigt fokus på den økonomiske bundlinje sker på bekostning af social- og miljømæssig bæredygtighed frem for at understøtte den. Derfor skal det ikke være en mulighed at tage hensyn til social og miljømæssig bæredygtighed, det skal være en pligt", siger Alternativets finansordfører, Josephine Fock.

Alternativets beslutningsforslag havde ved redaktionens afslutning ikke været til afstemning endnu.