Der sker ingen ændringer i din ret til ferie med løn, hvis du bliver i dit nuværende job, eller hvis du skifter job uden en periode med ledighed eller orlov mellem ansættelserne. Det betyder, at du har ret til samme antal feriedage, som du hidtil har haft.

Du bør dog være opmærksom på, at din ferie administreres anderledes fra den 1. september 2020. Det betyder bl.a., at ferieåret nu går fra 1. september til 31. august året efter, samt at du fremover skal holde ferie i perioden fra 1. september til 31. december året efter.

Her er de vigtigste ting, du skal vide:

Du får tildelt ferie på andre tidspunkter

I 2020 får du tildelt feriedagene på en anden måde, end du er vant til. 1. maj 2020 får du kun tildelt 16,7 feriedage og ikke 25 dage som tidligere. Herefter får du løbende tildelt 2,08 feriedage fra den 1. september 2020.

Ønsker du at holde en lang ferie i løbet af sommeren 2020, skal du derfor være opmærksom på, om du har nok feriedage. Du får dog tildelt omsorgsdage som hidtil, så dem kan du bruge i forbindelse med sommerferien 2020.

Den 6. ferieuge tildeles i 2020 med 1,7 dag d. 1. maj og 5 dage den 1. september. Fra 2021 tildeles årligt 5 dage den 1. september.

Du kan holde ferie, så snart du har optjent den

Du får samtidighedsferie, og det betyder, at du kan holde ferie umiddelbart efter, at du har optjent den. Du optjener ret til 2,08 feriedage med løn om måneden, og du kan holde ferien fra måneden efter.

Du får måske udbetalt ferietillæg to gange om året

Du optjener ret til ferietillæg på 1 % af den ferieberettigede løn. Er du ansat i en virksomhed, der er omfattet af standardoverenskomsten eller en virksomhedsoverenskomst, udgør ferietillægget 3,25 % af din ferieberettigede løn.

Det forventes, at du fortsat vil få udbetalt ferietillægget den 1. maj, hvis du er omfattet af standardoverenskomsten eller en virksomhedsoverenskomst, der er indgået under standardoverenskomsten.

Hvis du ikke er omfattet af standardoverenskomsten eller en virksomhedsoverenskomst, der er indgået under standardoverenskomsten, får du - som noget nyt - enten ferietillægget udbetalt to gange om året (1. september og 31. maj) eller løbende sammen med lønnen.

Du kan overføre ferie eller få dagene udbetalt

Du kan indgå en aftale med din chef om at overføre ferie til næste ferieår, hvis du ikke når at afholde alle dine feriedage i løbet af ferieåret. Du kan også få feriedagene udbetalt, hvis det gælder ferie ud over de første fire uger.

Du kan ikke afholde al din ferie

Du kan ikke afholde ferie, du har optjent i perioden 1. september 2019 – 31. august 2020. Den ferie indefryses i stedet, og et beløb, der svarer til 12,5% af den ferieberettiget løn for perioden, bliver indbetalt til Lønmodtagernes Feriemidler. Årsagen er, at du ellers ville have ret til at holde 10 ugers ferie i samme ferieår. Det har man fra lovgivers side ment var problematisk for arbejdsmarkedet, og derfor bliver din ferie indbetalt til Lønmodtagernes Feriemidler.

Du mister ikke de penge, der bliver indbetalt til Lønmodtagers Feriemidler, men du får dem først udbetalt, når du når folkepensionsalderen, eller hvis du søger om at få efterløn, førtidspension, fleksydelse, eller hvis du flytter til udlandet og dokumenterer, at du har forladt arbejdsmarkedet.

Der er endnu ikke taget stilling til, hvorvidt udbetalingen af de opsparede feriemidler vil medføre modregning i efterløn, førtidspension, fleksydelse.

Læs mere hos Lønmodtagernes Feriemidler

Fra den 1. september 2020 overgår alle lønmodtagere til samtidighedsferie. Det betyder, at du kan holde ferie umiddelbart efter, du har optjent den. Du optjener ret til 2,08 dage ferie med løn om måneden, og du kan holde ferien fra måneden efter.

Husk også, at:

• Du optjener 25 feriedage om året.
• Ferieåret går fra 1. september til 31. august året efter.
• Du kan holde ferien fra 1. september til 31. december året efter (ferieafholdelsesperioden), dvs. at du har 16 måneder til at holde ferien.

Ferietillæg

Du optjener ret til ferietillæg på 1 % af din ferieberettigede løn. Er du ansat i en virksomhed, der er omfattet af standardoverenskomsten eller en virksomhedsoverenskomst, er ferietillægget på 3,25 % af din ferieberettiget løn.

Ferietillægget udbetales to gange årligt (1. september og 31. maj) eller løbende sammen med lønnen. Er du under standardoverenskomsten eller en virksomhedsoverenskomst, der er indgået under standardoverenskomsten, forventes det, at du fortsat vil få ferietillægget udbetalt en gang om året, nemlig den 1. maj.

Få ferie overført eller udbetalt

Hvis du ikke når at afholde alle dine feriedage i perioden 1. september til 31. december året efter (ferieafholdelsesperioden), kan du indgå en aftale med din arbejdsgiver om at overføre ferien til næste ferieafholdelsesperiode.

Du kan også aftale at få ferien udbetalt, det gælder dog kun for den 5. og 6. ferieuge.

Start mellem 1. maj 2019 og 31. december 2019

Starter du som helt ny på arbejdsmarkedet i perioden 1. maj 2019 – 31. december 2019, optjener du ingen eller kun en beskeden ret til ferie med løn, som du kan afholde fra 1. maj 2020. Årsagen er, at de 25 feriedage, du optjener i perioden 1. september 2019 – 31. august 2020, hensættes i en feriefond.

Du får i stedet mulighed for at holde op til 8,4 fondsferiedage, der trækkes fra de midler, der bliver overført til feriefonden.

Læs mere om Lønmodtagernes fond for tilgodehavende feriemidler.

Start efter 31. december 2019

Starter du på arbejdsmarkedet efter 31. december 2019, har du først ret til at holde ferie med løn fra 1. september 2020, når alle lønmodtagere er overgået til samtidighedsferie.

Er du elev eller trainee i en virksomhed, der er omfattet af standardoverenskomsten eller i en virksomhed med virksomhedsoverenskomst, har du nogle særlige rettigheder som ny på arbejdsmarkedet:

• Du har ret til betalt ferie i fem uger i den første og anden hele ferieafholdelsesperiode, efter du er startet i jobbet.
• Du har desuden ret til ferie i det år, du starter. Du har ret til 25 dages ferie, såfremt ansættelsesforholdet mellem den 1. september og den 30. november. Starter dit ansættelsesforhold i perioden fra den 1. december til den 30. juni har du ret til 15 dages hovedferie (sommerferie) og
  
  7 dages ferie før hovedferieperioden ved ansættelse i december
  
  6 dages ferie før hovedferieperioden ved ansættelse i januar
  
  5 dages ferie før hovedferieperioden ved ansættelse i februar
  
  4 dages ferie før hovedferieperioden ved ansættelse i marts
  
  3 dages ferie før hovedferieperioden ved ansættelse i april
  
  2 dages ferie før hovedferieperioden ved ansættelse i maj
  
  1 dags ferie før hovedferieperioden ved ansættelse i juni.

Har du planlagt at holde orlov uden løn inden 1. september 2020, skal du være opmærksom på, at det kan have indflydelse på din ret til ferie.

Dine rettigheder afhænger af, hvornår du holder orloven:

Orlov uden løn i perioden 1. januar 2019 – 31. august 2019

Holder du hel eller delvis orlov uden løn i denne periode, har det indflydelse på din ret til at holde ferie med løn i perioden 1. maj 2020 – 31. august 2020. For hver måned, du holder orlov uden løn, bliver din ret til ferie med løn reduceret med 2,08 dage. Hvis du holder orlov i hele perioden, har du derfor ikke ret til ferie med løn i perioden 1. maj 2020 – 31. august 2020.

Er du på forældreorlov med dagpenge i stedet for løn, bevarer du i nogle tilfælde retten til ferie med løn. Det er tilfældet, hvis din arbejdsgiver fortsat indbetaler pensionsbidrag til din pensionsordning, imens du er på orlov, og hvis du stadig er ansat, når du holder ferien. Det er din arbejdsgiver forpligtet til at gøre efter standardoverenskomsten og virksomhedsoverenskomster under standardoverenskomsten, hvis der ellers er tale om forældreorlov, som du holder i løbet af de første 60 uger efter fødslen.

Orlov uden løn i perioden 1. september 2019 – 31. august 2020

Det har ikke indflydelse på din ret til ferie med løn, hvis du holder hel eller delvis orlov i perioden 1. september 2019 – 31. august 2020.

Men din orlov har indflydelse på, hvor stort et beløb, der bliver indbetalt til Lønmodtagernes Feriemidler. Din arbejdsgiver er nemlig forpligtet til at indbetale et beløb, der svarer til 12,5% af din ferieberettigede løn i perioden 1. september 2019 – 31. august 2020. Har du ingen lønindtægt i hele eller dele af perioden, sker der ikke indfrysning af feriemidler for denne/disse periode(r). Modtager du derimod fuld eller delvis løn fra din arbejdsgiver sker der indfrysning af feriemidler svarende til den løn, du havde 4 uger, før du gik på orlov.

Læs mere om Lønmodtagernes Feriemidler.

Orlov efter 1. september 2020

Fra den 1. september 2020 overgår alle lønmodtagere til samtidighedsferie. Det betyder, at du kan holde ferie umiddelbart efter, du har optjent den. Du optjener ret til 2,08 dage ferie med løn om måneden, og du kan bruge ferien fra måneden efter.

Er du på forældreorlov med dagpenge i stedet for løn, kan du i nogle tilfælde bevare retten til ferie med løn. Det er tilfældet, hvis din arbejdsgiver fortsat indbetaler pensionsbidrag til din pensionsordning, imens du er på orlov, og hvis du fortsat er ansat, når du holder ferien. Det er din arbejdsgiver forpligtet til at gøre efter standardoverenskomsten og virksomhedsoverenskomster under standardoverenskomsten, hvis der ellers er tale om forældreorlov, som du holder i løbet af de første 60 uger efter fødslen.

1. september 2020 overgår alle lønmodtagere til samtidighedsferie. Det betyder, at du kan holde ferie umiddelbart efter, du har optjent den. Du optjener 2,08 feriedage om måneden, og de dage kan du holde måneden efter.

De fleste lønmodtagere har allerede optjent fem ugers efter den nuværende ferielov. Folketinget har besluttet, at den ferie, der allerede er optjent, ikke skal afholdes, men i stedet indefryses og indbetales til fonden for Lønmodtagernes Feriemidler.

Årsagen er, at det nuværende feriesystem forskyder tidspunktet for, hvornår du optjener og kan afholde din ferie. Hvis der ikke var lavet en overgangsordning med indbetaling til en fond, ville overgangen til samtidighedsferie betyde, at de fleste lønmodtagere skulle afholde 10 ugers ferie i samme ferieår. Folketinget har vurderet, at det vil være for stor en belastning for arbejdsmarkedet.

Din ferie indefryses

Det er den ferie, du har optjent i perioden 1. september 2019 – 31. august 2020, der indefryses. Din arbejdsgiver skal senest den 31. december 2020 indberette det antal feriedage, du har optjent. Derefter modtager du et brev i e-Boks, hvor fonden oplyser, hvad din arbejdsgiver har indberettet, og dermed hvilket beløb der indefryses. Du vil også fra 2021 kunne se beløbet via en selvbetjeningsløsning på borger.dk.

Er du uenig i beløbet, skal du senest den 30. juni 2025 give din arbejdsgiver skriftlig besked om, at du mener, det er forkert.

Hvad indberetter din arbejdsgiver?

Din arbejdsgiver skal indberette et beløb, der svarer til 12,5% af din ferieberettigede løn for perioden 1. september 2019 – 31. august 2020. Din ferieberettigede løn er ethvert indkomstskattepligtigt lønbeløb og personalegode, som er vederlag for det arbejde, du har udført under din ansættelse. Det gælder derfor både den månedlige løn, den skattemæssige værdi af personalegoder samt bonus og andre variable løndele. Den løn, du har fået udbetalt under din ferie indgår dog ikke i den ferieberettigede løn.

Hvornår får jeg beløbet udbetalt?

Du kan få pengene udbetalt fra fonden, når du endeligt forlader arbejdsmarkedet. Det vil derfor typisk ske, når du når folkepensionsalderen. Du kan dog søge om at få udbetalt pengene tidligere, hvis du dokumenterer, at du endeligt har forladt arbejdsmarkedet, f.eks. hvis du går på efterløn, får tildelt invalidepension eller flytter til udlandet.

Fonden er dog ikke i stand til at foretage udbetalinger før 1. oktober 2021.

Kan din arbejdsgiver opbevare beløbet?

Din arbejdsgiver kan selv vælge, om de vil beholde pengene i virksomheden eller indbetale dem til fonden. Din arbejdsgiver bliver en gang om året bedt om at bekræfte, om de fortsat vil beholde pengene i virksomheden.

Pengene bliver forrentet på samme måde, uanset om de befinder sig i virksomheden eller fonden.

Hvad sker der, hvis din arbejdsgiver går konkurs?

Pengene er også sikret mod konkurs. Hvis din arbejdsgiver går konkurs og pengene endnu ikke er indbetalt til fonden, indbetaler Lønmodtagernes Garantifond beløbet til fonden.

Hvis du bliver syg, mens du holder ferie, er det muligt at få ret til erstatningsferie. For at få ret til erstatningsferie skal du melde dig syg til din arbejdsgiver, og du skal som udgangspunkt komme med en lægeerklæring for sygdommen. Lægeerklæringen skal gælde fra 1. sygedag, og du skal selv betale for erklæringen.

Hvis du bliver syg, mens du er på ferie i udlandet, skal du gå til læge i udlandet for at få en lægeerklæring.

Hvis du er syg, når ferien begynder, har du ikke pligt til at begynde ferien. Du har pligt til hurtigst muligt at underrette arbejdsgiveren om sygdommen, som hindrer dig i at holde den planlagte ferie. I de fleste virksomheder er der regler for, hvordan, til hvem og hvornår man skal sygemelde sig – de gælder også her. Du skal altid sygemelde dig hurtigst muligt.

Når din sygdom er overstået, har du pligt til at raskmelde dig og ret til at holde resten af den planlagte ferie.

Du kan for eksempel være syg i den første uge af en tre ugers hovedferie. Når du raskmelder dig, skal du give din arbejdsgiver besked om, om du vil holde ferie i de resterende to ugers ferie, eller om du vil udskyde hele ferien og dermed møde på arbejde. Du er ikke forpligtet til at holde ferie som planlagt.

Hvis du vælger at holde de to ugers ferie, er de hovedferie, og du har ret til endnu en uges hovedferie, som dog ikke kan kræves holdt i forlængelse af de foregående to ugers ferie. Her gælder de almindelige regler for fastsættelse af ferie.

Det er først efter fem sygedage, at du er berettiget til erstatningsferie. Erstatningsferien skal du som udgangspunkt holde senere i samme ferieår, altså inden den 1. maj. Hvis det på grund af sygdom ikke kan lade sig gøre, kan erstatningsferien holdes i det næste ferieår.

Inden 1. september 2020

Alle lønmodtagere i den finansielle sektor er omfattet af ferieloven. De enkelte overenskomster indeholder derudover forskellige tillægsbestemmelser om ferie.

Du har altid ret til 25 dages ferie på et ferieår, uanset om du har optjent ret til betalt ferie. 

Efter 1. september 2020

Du optjener fortsat 25 feriedage om året, uanset om du er fuldtids- eller deltidsansat. Hertil kommer overenskomstmæssige feriedage (6. ferieuge) og omsorgsdage. Du holder fortsat ferie med løn som hidtil eller får udbetalt feriegodtgørelse, hvis du har valgt dette.

Inden 1. maj 2020

Hvis du er ansat under standardoverenskomsten eller en virksomhedsoverenskomst, har du ret til 5 overenskomstbestemte feriedage (6. ferieuge). Dagene tildeles den 1. maj.

Er du deltidsansat, og dette indebærer, at du ikke arbejder hver dag (dvs. har hele fridage) får du tildelt 6. ferieuge forholdsmæssigt.

Ved tiltræden modtager du en forholdsmæssig andel af 6. ferieuge afhængig af tiltrædelsestidspunkt.  Dette sker på følgende måde:

Ved fratræden reduceres den 6. ferieuge til følgende, hvis den ikke er afholdt:

NB. Har du valgt at være omfattet af reglerne om overarbejde, har du ikke ret 6. ferieuge.

Efter 1. maj 2020

Hvis du er ansat under standardoverenskomsten eller en virksomhedsoverenskomst, har du ret til 5 overenskomstbestemte feriedage (6. ferieuge). Dagene tildeles den 1. september.

Er du deltidsansat, og dette indebærer, at du ikke arbejder hver dag (dvs. har hele fridage) får du tildelt 6. ferieuge forholdsmæssigt.

I 2020 vil du som led i en overgangsordning også modtage 1,7 dag fra den 6. ferieuge 1. maj.

Ved tiltræden modtager du en forholdsmæssig andel af 6. ferieuge afhængig af tiltrædelsestidspunkt.  Dette sker på følgende måde:

Medarbejdere, der ikke arbejder hver dag, får tildelt de yderligere feriedage forholdsmæssigt.

Medarbejdere, der fratræder, har i det aktuelle ferieår ret til de yderligere feriedage således:

Ved fratræden reduceres den 6. ferieuge til følgende, hvis den ikke er afholdt:

NB. Har du valgt at være omfattet af reglerne om overarbejde, har du ikke ret 6. ferieuge.

Inden 1. september 2020

Hovedferien skal holdes i ferieperioden 1. maj til 30. september. Du skal have mindst 15 dages sammenhængende ferie i hovedferien - med mindre du giver samtykke til andet.

Ferien starter, når arbejdstiden begynder den første feriedag og slutter, når arbejdstiden ophører den sidste feriedag.

De resterende to ugers ferie kaldes øvrig ferie eller restferie. Dem kan du placere frit inden for ferieåret. Du har som udgangspunkt krav på at kunne holde restferien i en sammenhængende periode på mindst fem dage, men perioderne kan forkortes, hvis hensynet til arbejdspladsens drift gør det nødvendigt, eller hvis du og din arbejdsgiver er enige om det.

Arbejdsgiveren skal - under hensyntagen til virksomhedens drift - så vidt muligt efterkomme dine ønsker til ferietidspunkt. Hvis du ønsker at holde hovedferien i dit barns skolesommerferie, har arbejdsgiveren en skærpet forpligtelse til at efterkomme dit ønske. Der kan dog stadig være forhold i virksomhedens drift, som forhindrer at ønsket kan opfyldes - f.eks. nødvendigheden af at opretholde en minimumsbemanding.

Efter 1. september 2020

Du skal holde hovedferien i hovedferieperioden, der går fra 1. maj til 30. september. Du har ret til mindst 15 dages sammenhængende ferie i denne periode - med mindre du ønsker at holde ferien på en anden måde.

Ferien starter, når arbejdstiden begynder den første feriedag og slutter, når arbejdstiden ophører den sidste feriedag.

De resterende to ugers ferie hedder 'øvrig ferie' eller 'restferie'. Dem kan du placere frit inden for ferieafholdelsesperioden, som går fra 1. september til 31. december året efter. Du har som udgangspunkt krav på at kunne holde restferien i en sammenhængende periode på mindst fem dage, men perioderne kan forkortes, hvis det er nødvendigt af hensyn til arbejdspladsens drift, eller hvis du og din arbejdsgiver er enige om det.

Din arbejdsgiver skal - under hensyntagen til virksomhedens drift - så vidt muligt efterkomme dine ønsker til ferietidspunkt. Hvis du ønsker at holde hovedferien i dit barns skolesommerferie, har arbejdsgiveren en skærpet forpligtelse til at efterkomme dit ønske. Der kan dog stadig være forhold i virksomhedens drift, som forhindrer, at dit ønske kan opfyldes – det kan f.eks. være nødvendigheden af at opretholde en minimumsbemanding.

​Feriens placering skal tilrettelægges så tidligt som muligt. Hvis I ikke kan blive enige, og hvis din arbejdsgiver ensidigt ønsker, at du skal holde ferie på et bestemt tidspunkt, skal du varsles om dette senest tre måneder før hovedferien begynder, og senest en måned før restferien begynder, med mindre særlige omstændigheder forhindrer dette.

Hvis du har skolebørn, skal din arbejdsgiver tage hensyn til dette, når I fastlægger ferien.

Når din ferie ligger fast, kan hverken du eller din arbejdsgiver som udgangspunkt ændre placeringen. Kommer du ud for uforudsete begivenheder, f.eks. sygdom i familien eller lignende, må du forsøge at få en aftale med din arbejdsgiver om, at du kan udskyde ferien. Egen sygdom er en feriehindring. Læs nærmere herom under afsnittet "Sygdom i forbindelse med ferie".

Inden 1. september 2020

Optjent ferie ud over 20 dage kan overføres til det efterfølgende ferieår, hvis arbejdsgiveren og medarbejderen er enige om det. Desuden kan ferie, som ikke er holdt pga. særlige forhold, f.eks. sygdom, barselsorlov m.v., holdes i det følgende ferieår, hvis virksomheden og medarbejderen er enige om det. Også den 6. ferieuge kan overføres til det efterfølgende ferieår.

Ifølge ferieloven er der principielt ingen grænse for, hvor mange gange, der kan overføres ferie ud over de 20 dage pr. år. Det kan f.eks. godt aftales, at du i 10 år i træk overfører en uges optjent ferie.  Nogle virksomheder udstikker centrale retningslinjer for, hvor meget ferie man kan opsamle.

Hvis du vil overføre ferie, skal du være opmærksom på, at du skal indgå en skriftlig aftale med din arbejdsgiver om det. Aftalen skal være indgået inden d. 30. september efter udløbet af ferieåret.

Hvis du er assurandør, skal du skal være opmærksom på, at for at få overført den 5. ferieuge kræver det, at der foreligger en lokalaftale for overførsel af ferie i dit selskab.

Efter 1. september 2020

Har du ikke har afholdt alle feriedage i ferieafholdelsesperioden (dvs. inden 31. december), har du mulighed for at indgå en aftale med din arbejdsgiver om at få overført ferien til næste ferieafholdelsesperiode.

Desuden kan ferie, som du ikke har holdt pga. særlige forhold som f.eks. sygdom og barselsorlov, holdes i det følgende ferieår, hvis du og din arbejdsgiver er enige om det. Du kan også overføre den 6. ferieuge til det efterfølgende ferieår, hvis I indgår en aftale om det.

Ifølge ferieloven er der principielt ingen grænse for, hvor mange gange du kan overføre ferie ud over de 20 dage pr. år. Du kan f.eks. aftale, at du i 10 år i træk overfører en uges optjent ferie. Nogle virksomheder fastsætter dog regler for, hvor meget ferie man kan opsamle.

Hvis du vil overføre ferie, skal du være opmærksom på, at du skal indgå en skriftlig aftale med din arbejdsgiver om det. I skal indgå aftalen inden den 31. januar, efter ferieafholdelsesperioden er udløbet.

Hvis du er assurandør, skal du skal være opmærksom på, at du kun kan få overført den 5. ferieuge, hvis der er en lokalaftale for overførsel af ferie i dit selskab.

Du har også mulighed for at aftale, at du får ferien udbetalt, hvis der er tale om ferie udover de første fire uger.

Som medarbejder har du ret til tre ugers sammenhængende ferie hvert år. På de fleste arbejdsplader bliver ferien planlagt og godkendt af arbejdsgiveren mange måneder i forvejen. Når først din ferie er godkendt, står den ikke til at ændre.

Det er i hvert fald den altovervejende hovedregel.

Kun hvis der er tale om en force majeure-lignende situation, kan din arbejdsgiver flytte din allerede planlagte ferie. Det er ikke nok, at der er meget sygdom i afdelingen, eller at nogle af dine kollegaer har sagt op eller går på barsel. Det er altid en konkret vurdering, om der er tale om en SÅ særlig situation, at din ferie kan flyttes eller inddrages. Skulle en sådan situation opstå, skal din arbejdsgiver erstatte dit eventuelle økonomiske tab på grund af feriens flytning. Det kunne være dækning af en allerede betalt ferie, leje af sommerhus eller lignende omkostninger, der ikke kan refunderes.

Finansforbundet anbefaler, at du, samtidig med at I aftaler nyt tidspunkt for afholdelse af ferie, også aftaler i hvilket omfang arbejdsgiver erstatter dit tab.

Ligesom lederen ikke ensidigt kan flytte din ferie, har du heller ikke krav på at få flyttet på din ferie, efter tidspunktet er aftalt.

Du og din arbejdsgiver har dog altid mulighed for at tale jer til rette om at ændre ferietidspunktet, hvis det passer jer begge. Bare sørg for at lave en klar aftale om, hvad ændringen indebærer.

Hvis du selv ønsker at holde ferie i opsigelsesperioden, og du har planlagt eller aftalt det med arbejdsgiveren, kan du godt holde ferien. Hvis du ikke ønsker at holde ferie i en opsigelsesperiode, hvor din arbejdsgiver har opsagt dig, gælder der særlige regler.

Fastlagt ferie skal holdes i opsigelsesperioden, hvis du selv siger op. Dette gælder som udgangspunkt også ved arbejdsgivers opsigelse, medmindre der er tale om hovedferie (tre uger), og du har et opsigelsesvarsel på tre måneder eller mindre. Du kan i øvrigt også pålægges at holde ferie med de varsler, som følger af ferieloven. Dette er tre måneder for hovedferien og en måned for øvrige feriedage.

Du kan ikke pålægges at holde overført ferie i opsigelsesperioden, medmindre der er indgået en aftale ved overførsel af ferien om, hvornår ferien skal afholdes. Der er enighed mellem FA og Finansforbundet om, at:

• hvor det ved overførslen er aftalt konkret, hvornår den overførte ferie holdes, og hvor ferie ligger i opsigelsesperioden, betragtes den overførte ferie som afholdt

• hvor tidspunktet for afholdelse ikke er aftalt, eller det aftalte tidspunkt for afholdelse ligger efter fratrædelsestidspunktet, betragtes den overførte ferie ikke som afholdt og værdien af feriedagene skal dermed udbetales sammen med den sidste månedsløn.

Fortolkningen gælder også, hvis du er fritstillet. Hvis du bliver fritstillet, anses fritstillingen for et automatisk pålæg om, at du skal afvikle mest mulig ferie efter reglerne om varsling.

Hvis du bliver suspenderet, kan du normalt ikke holde ferie.

Inden 1. september 2020

Selvom du fratræder, bevarer du din ret til betalt ferie. Din arbejdsgiver skal så beregne, hvor meget du har optjent i feriegodtgørelse, og hvor stort et ferietillæg du har krav på.

Feriegodtgørelsen overføres som hovedregel til en feriekortordning, mens du får ferietillægget udbetalt kontant. Du får også udbetalt overført ferie, du ikke har afholdt.

Ønsker du at afholde ferien i umiddelbar forlængelse af ansættelsesforholdets ophør, er det muligt at få udbetalt feriegodtgørelsen direkte fra arbejdsgiveren. Du har dog udelukkende krav på dette, hvis din feriegodtgørelse skulle have været indbetalt til FerieKonto. Er du omfattet af en feriekortordning, kan feriegodtgørelsen udbetales efter aftale med arbejdsgiveren.

Når din arbejdsgiver har indbetalt dine feriepenge til enten feriekortordningen eller FerieKonto, og når det ferieår nærmer sig, hvor du skal have pengene udbetalt, modtager du automatisk en opgørelse over beløbet og antal feriedage.

Er du i arbejde, skal du selv udfylde feriekortet med antal planlagte feriedage, underskrive det og derefter sende det til feriekortordningen. Din arbejdsgiver skal ikke underskrive.

Er du ledig og får penge fra din a-kasse på ferietidspunktet, er det a-kassen, der skal underskrive dit feriebevis eller feriekort. Er du ledig og modtager ydelser fra kommunen, er det din bopælskommune, der skal underskrive dit feriebevis.

Holder du ikke alle feriedage på en gang, får du udstedt et nyt feriebevis, som du skal bruge næste gang, du holder ferie.

Efter 1. september 2020

Selvom du fratræder, bevarer du din ret til betalt ferie. Når du fratræder, skal din arbejdsgiver beregne, hvor mange feriedage du har til gode og beregne feriegodtgørelse for dagene. Hvis du har et forhøjet ferietillæg, skal dette også udbetales ved fratræden.

Din arbejdsgiver skal overføre feriegodtgørelsen til en feriekortordning eller til FerieKonto, mens du får ferietillægget udbetalt kontant. Du får også udbetalt evt. overført ferie, du ikke har afholdt.

Når din arbejdsgiver har indberette/indbetalt dine feriepenge til enten feriekortordningen eller FerieKonto, kan du på feriepengeinfo.dk se en opgørelse over beløbet og antal feriedage.

Det er også Feriepengeinfo.dk du skal kontakte, når du ønsker at få feriegodtgørelsen udbetalt.

Inden 1. september 2020

Du optjener ret til 2,08 dages betalt ferie for hver måneds ansættelse i et kalenderår (optjeningsår). For ansættelsesperioder af under en måneds varighed optjener du ret til 0,07 dages betalt ferie pr. dag.

Den optjente ferie skal du efterfølgende holde inden for perioden 1. maj til 30. april det følgende år.

 Du optjener som hovedregel ferie med løn, når du er beskæftiget og under fravær, hvor du får udbetalt hel eller delvis løn, f.eks. ved:

• sygdom
• barselsorlov med løn
• fuld barselsorlov uden løn, men med arbejdsgiverbetalt pensionsbidrag
• barns 1. sygedag
• fritstilling og suspension

Efter 1. september 2020

Du optjener ret til 2,08 dages betalt ferie for hver måned, du er ansat. Er du ansat i perioder af under en måneds varighed, optjener du ret til 0,07 dages betalt ferie pr. dag.

Den ferie, du har optjent, kan du holde fra måneden efter, du har optjent den.

Du optjener som hovedregel ferie med løn, når du er beskæftiget og under fravær, hvor du får udbetalt hel eller delvis løn, f.eks. ved:

• sygdom
• barselsorlov med løn
• fuld barselsorlov uden løn, men med arbejdsgiverbetalt pensionsbidrag
• børns sygedage
• fritstilling og suspension

Som deltidsansat optjener du ferie på samme måde som en fuldtidsansat. Du har altså 25 dages betalt ferie i et ferieår, hvis du har været ansat i hele optjeningsåret.

Når du holder ferie, sker det på den måde, at der i forhold til beskæftigelsens omfang indgår et forholdsmæssigt antal arbejdsfrie dage i ferien. Du holder med andre ord ferie i samme takt, som du arbejder og som udgangspunkt med samme løn.

Eksempel: 25 dages ferie. Du arbejder kun hver anden uge. Når du holder to ugers ferie, foregår det sådan, at du bruger 10 feriedage, men kun får betaling for den ene uge. Du får 50 % af en fuldtidsmånedsløn.

Inden 1. september 2020

Hvis du er elev eller nyuddannet finansøkonom i et traineeforløb og bliver ansat i perioden maj til og med juli, har du ret til 25 dages ferie med løn i det ferieår, du er blevet ansat. Hvis du har holdt ferie i perioden fra 1. maj til ansættelsesdagen, trækkes de dage, du har holdt ferie, fra de 25 dages ferie.

Hvis du bliver ansat i perioden fra 1. august til 1. december, har du ret til ferie i syv arbejdsdage med løn i det ferieår, du er blevet ansat.

Samtlige elever får 25 dages ferie med løn i det ferieår, der følger efter ferieåret, hvor ansættelse har fundet sted.

Feriedage, du har optjent i din elevtid, men holder i en ny ansættelse i en anden finansiel virksomhed, skal du afholde med den aktuelle løn på ferietidspunktet. Du tager altså optjent ferie med dig ind i dit nye ansættelsesforhold, og din nye arbejdsgiver skal betale dig din "høje" løn under ferien.

Overgangsordning
Som en overgangsordning til den nye ferielov, gives alle elever og nyuddannede finansøkonomer i et traineeforløb ansat inden 1. juli 2020 15 feriedage til afholdelse inden 1. september 2020. Elever og nyuddannede finansøkonomer i traineeforløb ansat i perioden 1. juli til 31. august gives 2,08 feriedag pr. måneds ansættelse til afholdelse inden udgangen af den efterfølgende ferieafholdelsesperiode.

Efter 1. september 2020

Hvis du er elev eller nyuddannet finansøkonom i et traineeforløb, har du ret til betalt ferie i fem uger i den første og anden hele ferieafholdelsesperiode, efter at ansættelsesforholdet er begyndt. Derudover har du ret til 25 dages betalt ferie i det år, du starter, hvis du starter i perioden mellem den 1. september og den 30. november. Starter dit ansættelsesforhold i perioden fra den 1. december til den 30. juni har du ret til 15 dages hovedferie (sommerferie) og
7 dages ferie før hovedferieperioden ved ansættelse i december

6 dages ferie før hovedferieperioden ved ansættelse i januar.

5 dages ferie før hovedferieperioden ved ansættelse i februar

4 dages ferie før hovedferieperioden ved ansættelse i marts

3 dages ferie før hovedferieperioden ved ansættelse i april

2 dages ferie før hovedferieperioden ved ansættelse i maj

1 dags ferie før hovedferieperioden ved ansættelse i juni.

Hvis du har feriedage, som du har optjent i din elevtid, men holder i en ny ansættelse i en anden finansiel virksomhed, skal du afholde dagene med den aktuelle løn på ferietidspunktet. Du tager altså optjent ferie med dig ind i dit nye ansættelsesforhold, og din nye arbejdsgiver skal betale dig din "høje" løn under ferien.

Din arbejdsgiver skal efter ferieloven beregne feriegodtgørelse og ferietillæg af din ferieberettigede løn, som udgør ethvert indkomstskattepligtigt lønbeløb: 

• din personlige bruttoløn
• eget bidrag til pensionsordning
• eventuel præstationsløn
• mer- og overarbejdsbetaling
• provision

Før du udregner den ferieberettigede løn, skal du trække den løn fra, som er udbetalt under ferien samt det kontante ferietillæg, hvis det er regnet med i bruttolønnen. På samme måde udregnes ferietillæg.

Hvad hvis jeg ikke har optjent ret til ferie med løn?

Hvis du ikke har optjent ret til ferie med løn, trækker din arbejdsgiver dig 7,4 timers løn for hver feriedag, du holder.

Hvis du er deltidsansat bliver du trukket efter de forhold, du er ansat under.

Inden 1. september 2020

Som udgangspunkt har du ret til din sædvanlige faste løn under ferien.

Der er dog en regel om, at hvis din arbejdstid og dermed din løn ændrer sig væsentligt fra optjeningsår til ferieår, skal du have justeret den løn, du får under ferie.

Hvis din arbejdstid er ændret med 20% eller mindre, vil du få din aktuelle løn under ferie. Dette gælder uanset, om du er gået op eller ned i tid, siden du optjente retten til at få løn under ferie. Hvis din arbejdstid er ændret med mere end 20%, skal din løn under ferie derimod reguleres forholdsmæssigt.

Efter 1. september 2020

Du har som udgangspunkt ret til din sædvanlige løn, når du holder ferie.

Hvis du er gået op eller ned i arbejdstid, har det dog indflydelse på den løn, du skal have udbetalt, når du afholder ferie. I de tilfælde skal lønnen under ferie nemlig svare til lønnen på det tidspunkt, hvor du optjente ferien.

Du optjener 2,08 feriedage om måneden. Når de feriedage, du har optjent på et tidspunkt, hvor arbejdstiden var enten lavere eller højere, afholdes, skal lønnen reguleres, så den afspejler lønnen på det tidspunkt, du har optjent den.

Eksempel:

En lønmodtager får ændret sin arbejdstid fra 30 timer til 37 timer 1. november.

Ferieåret går fra 1. september – 31. august.

I september og oktober optjener lønmodtageren 2,08 dage pr. måned til lønnen for 30 timers arbejde = 4,16 feriedage.

I november-august optjener lønmodtageren 2,08 dage pr. måned til lønnen for 37 timers arbejde = 20,8 feriedage.

Inden 1. september 2020

Du kan aftale med din arbejdsgiver at få udbetalt løn i stedet for ferie ud over 20 dage, du ikke har holdt. Du kan altså veksle henholdsvis 5. og 6. ferieuge til penge.

Udbetaling af beløb under 1500 kr.

Hvis det beløb, du har tilbage, når ferieåret er udløbet, højst er 1.500 kr. efter skat, vil du i visse tilfælde kunne få dine feriepenge udbetalt automatisk. Det kræver, at de 1.500 kr. stammer fra ferie, du enten har optjent i et ophørt ansættelsesforhold, eller at ferien er fra den 5. eller 6. ferieuge. I givet fald skal beløbet udbetales senest den 15. juni, efter ferieåret er udløbet.

Udbetaling af beløb over 1.500 kr.

Du kan få beløb over 1.500 kr. udbetalt, hvis:

• de resterende feriepenge udgør mindre end 3.000 kr., og du har holdt ferien i et ansættelsesforhold, eller
• de resterende feriepenge stammer fra den 5. eller 6. ferieuge (uanset beløbets størrelse), eller
• de resterende feriepenge stammer fra et ansættelsesforhold, som er ophørt senest den 30. april (uanset beløbets størrelse).

For at få feriepengene udbetalt, skal du bruge en blanket, som du kan finde på Borger.dk. Blanketten skal være fremme hos Feriekonto eller Feriekortudstederen senest den 30. september. Ellers mister du retten til at få pengene udbetalt.

Efter 1. september 2020

Du har mulighed for at få udbetalt ferien i stedet for at holde den, hvis det drejer sig om feriedage ud over 20 dage. Det betyder, at du kan "veksle" den 5. og 6. ferieuge til penge, hvis du vælger hverken at holde ferien eller at indgå en aftale med din arbejdsgiver om at få ferien overført. Din arbejdsgiver skal udbetale pengene umiddelbart efter ferieafholdelsesperiodens afslutning (31. december). Du kan også aftale med din arbejdsgiver, at du får udbetalt pengene allerede efter ferieårets udløb (31. august).

Der skal udarbejdes en erklæring, hvor du på tro og love erklærer, at udbetalingen vedrører ferie udover 4 uger. Din arbejdsgiver er forpligtet til at gemme erklæringen efter bogføringslovens regler.

Du har mulighed for - uden begrænsning på antal dage - at få udbetalt ferie, du har optjent hos en tidligere arbejdsgiver, hvor ansættelsesforholdet er ophørt senest den 31. december (ferieafholdelsesperiodens udløb). Det er dog en betingelse, at du ikke har modtaget offentlige ydelser i ferieafholdelsesperioden, undtaget barsels- og sygedagpenge.

Du skal bruge en blanket for at få feriepengene udbetalt - du kan finde den på Borger.dk. Feriekonto eller Feriekortudstederen skal modtage blanketten senest den 30. september, efter ferieafholdelsesperioden er udløbet. Ellers mister du retten til at få pengene udbetalt.

Er du forhindret i at holde ferie, har du også mulighed for at få udbetalt ferien, men kun hvis feriehindringen varer ved til udgangen af ferieafholdelsesperioden (31. december året efter ferieårets start). Feriehindringer er:
1) egen sygdom

2) barselsorlov, hvis du ikke har genoptaget arbejdet delvist

3) orlov til adoption, hvis du ikke har genoptaget arbejdet delvist

4) ophold i udlandet, hvor ansættelsesforholdet ikke er omfattet af den danske ferielov

5) overgang til selvstændigt virksomhed
6) overgang til arbejde i hjemmet

7) valg til borgmester, udnævnelse til minister eller lignende tillidshverv

8) indsættelse i en af kriminalforsorgens institutioner, eller en tilsvarende udenlandsk institution

9) tvangsanbringelse

10) lovligt varslede og afsluttede konflikter

11) aftjening af værnepligt

12) tjeneste i forsvaret på værnepligtslignende vilkår

13) udsendelse af forsvaret for at deltage i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende eller humanitære opgaver, når opgaven hviler på et mandat fra folketinget

14) manglende midler til at holde ferie på grund af en opstået tvist i ferieåret mellem lønmodtageren og arbejdsgiveren om et krav på feriepenge

15) pasning af nærtstående syge eller døende, hvor lønmodtageren i en kortere tidsbegrænset periode er tilkendt tabt arbejdsfortjeneste, løn eller vederlag efter serviceloven

16) orlov fra et ansættelsesforhold til pasning af nærtstående syge eller døende.

Du kan vælge at holde ferie med feriegodtgørelse i stedet for med løn. Der udbetales da 12 % af den ferieberettigede løn i optjeningsåret, når ferien skal holdes. Dertil kommer det særlige ferietillæg, som er overenskomstmæssigt aftalt.

Hvis du er på deltid og/eller har meget overarbejde, kan du overveje at kræve feriegodtgørelse i stedet for løn under ferien. Du skal være opmærksom på, at du vil miste værdien af eventuelle trinstigninger og overenskomstmæssigt aftalte stigninger i lønnen, når ferien skal holdes, hvis du vælger at få feriegodtgørelse i stedet for løn.

Hvis du vil holde ferie med feriegodtgørelse, skal du meddele virksomheden det, inden optjeningsåret begynder.

Hvis du er assurandør får du under ferie feriegodtgørelse på 12,5 % af alle variable løndele, altså nytegningsprovision, superprovision af underagenters nytegning, ydelser baseret på opnåede nytegningsresultater og sygelønsandel.

Den faste løn og andre ydelser af lønmæssig karakter får du udbetalt på normal vis under ferien.

Inden 1. september 2020

Særligt ferietillæg er et tillæg, din arbejdsgiver skal betale for at kompensere for, at du ikke modtager fulde 12,5% af din løn, når du får løn under ferie. Ferietillæg skal ifølge ferieloven udgøre 1% af bruttolønnen i det foregående optjeningsår, dog ikke af løn under ferie eller af tidligere ferietillæg.

Er du ansat under standardoverenskomsten, er ferietillægget forhøjet til 3,25%, og det beregnes af bruttolønnen fratrukket udbetalt særlig ferietillæg.

Du vil få tillægget udbetalt hvert år den 1. maj.

Ved fratrædelse gælder der særlige regler. Hvis du fratræder i perioden:

• 1. januar til 30. april: Du får udbetalt særligt ferietillæg for såvel sidste optjeningsår som indeværende optjeningsår frem til din fratræden på 2,25%.
• Fra 1. maj til 31. december: Dit særlige ferietillæg for sidste optjeningsår er allerede udbetalt med din majløn.

For indeværende optjeningsår får du et særligt ferietillæg på 2,25%. Derudover får du 12,5 % i almindelig feriegodtgørelse, som du får på et feriekort. Endelig får du et feriekort med feriegodtgørelse for sidste optjeningsår på 11,5%. Årsagen til, at du kun får 11,5 % er, at arbejdsgiver kan modregne den ene procent i ferietillæg, du har krav på efter ferieloven.

Efter 1. september 2020

Særligt ferietillæg er et tillæg, som din arbejdsgiver skal betale for at kompensere for, at du ikke modtager fulde 12,5% af din løn, når du får løn under ferie. Ferietillæg skal ifølge ferieloven udgøre 1% af bruttolønnen i det foregående kalenderår, dog ikke af løn under ferie eller af tidligere ferietillæg.

Er du ansat under standardoverenskomsten, er ferietillægget forhøjet til 3,25%, og det beregnes af bruttolønnen fratrukket udbetalt særlig ferietillæg.

Hvis du er under standardoverenskomsten eller en virksomhedsoverenskomst herunder, forventes det, at du fortsat vil få tillægget udbetalt hvert år den 1. maj.

Ved fratrædelse gælder der særlige regler. Hvis du fratræder i perioden:

• 1. januar til 30. april: Du får udbetalt særligt ferietillæg for såvel sidste kalenderår som indeværende kalenderår frem til din fratrædelse på 2,25%. Du modtager desuden 12,5 % i feriegodtgørelse for ferie, du ikke har afholdt.
• Fra 1. maj til 31. december: Dit særlige ferietillæg for sidste kalenderår er allerede udbetalt med din majløn. For indeværende kalenderår modtager du ferietillæg på 2,25%. Dertil kommer 12,5 % i feriegodtgørelse for ferie, du har optjent i indeværende kalenderår, og som du ikke har afholdt. For ferie, du har optjent i sidste kalenderår, og som du ikke har afholdt, modtager du 11,5% i feriegodtgørelse. Årsagen til, at du kun får 11,5 % er, at din arbejdsgiver kan modregne den ene procent i ferietillæg, du har krav på efter ferieloven.

Hvis du er ansat i en virksomhed efter din elevtid, skal du have aktuel løn for de feriedage, du har optjent som elev. Det gælder også, selvom du var elev i en anden virksomhed, end der hvor du arbejder nu.

Det gør du som udgangspunkt, med mindre du havde en arbejdstid og anden løn på optjeningstidspunkt. Er det tilfældet, modtager du den løn, du havde på optjeningstidspunktet, når du holder ferie.

Hvis du er dagpengeberettiget medlem af en a-kasse, har du muligvis ret til feriedagpenge fra din a-kasse, hvis du var ledig eller studerende i optjeningsåret og derfor ikke har optjent ferie med løn eller feriegodtgørelse. Du bør kontakte din a-kasse for at få nærmere rådgivning.

Inden 1. september 2020

Din arbejdsgiver skal indbetale feriepenge til feriekortordningen eller FerieKonto senest den 7. i den anden måned efter din fratrædelse.

Hvis du fratræder, og din tidligere arbejdsgiver ikke indbetaler feriegodtgørelse til tiden, skal du sørge for at rejse et krav på feriegodtgørelsen over for arbejdsgiveren. Kontakt Jura og forhandling på telefon 32 66 13 30, hvis du opdager, at der ikke er betalt feriegodtgørelse i forbindelse med, at du er fratrådt.

Krav på feriegodtgørelse, løn under ferie eller ferietillæg forældes, hvis du ikke rejser det over for arbejdsgiveren senest 3 år efter ferieårets udløb. Det vil sige, at ferie optjent i 2014 (som skulle anvendes i ferieåret 2015/2016) først forældes ved ferieårets udløb i 2019.

Man kan afbryde forældelsen ved, at:

• rette henvendelse til feriefonden/Feriekonto inden der er gået tre år efter ferieårets udløb, hvis man har holdt ferien uden at få feriepengene udbetalt.
• rette henvendelse til Pensionsstyrelsen, hvis man har haft en feriehindring i ferieåret.
• rette henvendelse til arbejdsgiveren, hvis feriepengene ikke er indbetalt til feriefonden. Efterkommer arbejdsgiveren ikke kravet, skal man søge kravet gennemført enten ved retssag, fagretlig behandling, politianmeldelse, indgivelse af konkursbegæring eller ved skriftlig henvendelse til Pensionsstyrelsen.

Efter 1. september 2020

Din arbejdsgiver skal indbetale feriepenge til feriekortordningen eller til FerieKonto senest den sidste bankdag i den måned, hvor du fratræder.

Hvis du fratræder, og din tidligere arbejdsgiver ikke indbetaler feriegodtgørelse til tiden, skal du sørge for at rejse et krav på feriegodtgørelsen over for din arbejdsgiver. Kontakt Jura og forhandling på telefon 32 66 13 30, hvis du opdager, at der ikke er betalt feriegodtgørelse i forbindelse med, at du er fratrådt.

Krav på feriegodtgørelse, løn under ferie eller ferietillæg forældes, hvis du ikke rejser det over for arbejdsgiveren senest fem år efter, at ferieafholdelsesperioden er udløbet.

Du kan afbryde forældelsen ved, at:

• kontakte Finanssektorens Feriefond/Arbejdsmarkedets Feriefond, inden fem år efter ferieafholdelsesperiodens udløb, hvis du har holdt ferien uden at få feriepengene udbetalt.
• søge kravet på feriegodtgørelse betalt enten ved en retssag, fagretlig behandling, politianmeldelse eller ved at indgive konkursbegæring mod arbejdsgiveren.

Finansforbundet anbefaler altid, at du i første omgang tager kontakt til din arbejdsgiver eller tidligere arbejdsgiver – enten direkte eller via din kreds eller tillidsmand. Som regel er der en fornuftig forklaring på beregningen eller på, hvorfor den er forsinket.

Efter den kommunale styrelseslov gælder der regler for din deltagelse i kommunalbestyrelsesmøder, ligesom der er regler, der beskytter dig mod afsked begrundet i dit hverv.

Du har ret til fravær fra dit arbejde uden løn til at deltage i:

• Kommunalbestyrelsesmøder, herunder arbejde i udvalg og underudvalg
• Møder i forbindelse med varetagelse af kommunale hverv, der udføres efter valg af kommunalbestyrelsen
• Kurser m.v., der af kommunalbestyrelsen anses for at have betydning for varetagelsen af ovennævnte hverv
• Seminarer, f.eks. om budgetter og andre kommunale anliggender af overordnet betydning.

Retten til fravær gælder dog ikke i tilfælde, hvor afgørende hensyn til arbejdsgiveren taler imod.

Du er beskyttet mod afsked begrundet i dit hverv. Beskyttelsen indtræder allerede ved din opstilling til kommunalbestyrelsen, og det er din arbejdsgiver, der skal bevise, at opsigelsen af dig ikke er begrundet i hvervet. Kan arbejdsgiver ikke løfte denne bevisbyrde, vil du have krav på en godtgørelse på op til 78 ugers løn.

Vælges du som domsmand eller nævning, betragtes det også som borgerligt ombud. Der er dog ingen udtrykkelige lovregler om retten til fravær fra arbejde. Men da der er tale om borgerligt ombud, er det klare udgangspunkt, at du har ret til frihed fra arbejde. Retten til fravær gælder dog ikke i tilfælde, hvor afgørende hensyn til arbejdsgiveren taler imod.

​Indkaldes du som vidne, har du krav på fravær uden løn til opfyldelse af din vidnepligt.

Vær opmærksom på, at det ofte fremgår af enten lokalaftale eller personalepolitik, at du ydes frihed med løn og pension ved varetagelse af borgerligt ombud. Har I ikke en sådan nedskrevet politik, kan du henvende dig til din tillidsmand og se, om I kan lave en aftale om det i det konkrete tilfælde.