​En tendens breder sig blandt danske almennyttige fonde, i takt med at formuerne vokser: De vil ikke længere passivt bevilge penge til indkomne ansøgninger.

Derimod vil de bruge deres muskelkraft til at skabe varige og markante ændringer i samfundet. Ud fra deres egen strategi. En af dem er Bikubenfonden, som er en professionelt drevet fond med 52 ansatte, der støtter sociale projekter og kulturelle formål, blandt andet inden for scenekunst, hvor fonden står bag Årets Reumert.

Sidste år uddelte fonden 66 millioner kroner. Nu vil Bikubenfonden indtage en position som aktiv og faciliterende fond for samfundsforandringer. Magasinet Finans har spurgt fondens direktør, Søren Kaare-Andersen, hvad det handler om.

Hvilken betydning har det, at Bikubenfondens penge stammer fra den gamle sparekasse?

”Pengene stammer fra den indkapslede egenkapital, der lå i Sparekassen Bikuben i 1989. Vi har så forvaltet dem, så de er blevet mere værd. Dengang man stiftede Bikuben, var det også med et socialt sigte. Sparekassen Bikuben var oprindeligt skabt til blandt andet at yde lån til familier, der var i nød, og den håndterede en forsørgelses- og begravelseskasse. Det er den type af opgaver, som Bikubenfonden også beskæftiger sig med i dag, når vi giver penge til eksempelvis udsatte familier eller hjemløse. Vi har i virkeligheden kun et mål i dag, og det er at gøre godt”, siger direktør i Bikubenfonden Søren Kaare-Andersen, der har en fortid som administrerende direktør i BG Bank, der blev en del af Danske Bank-koncernen.

Hvorfor vil Bikubenfonden være facilitator for samfundsændringer frem for at være klassisk donor?

”Før i tiden fungerede fonde ved, at nogen administrerer pengene og deler ud af dem til gode formål. Men ofte er de projekter, der får pengene, afhængige af, at der også kommer penge til næste år. Det vil sige, at effekten af de enkelte donationer har været ret kortsigtede. Vi vil gerne have større effekt af vores donationer. Og det kan vi kun få ved at skabe varige forandringer, som holder på lang sigt. Det står lidt i kontrast til den projektkultur, der har kendetegnet fondene. Det er lidt hen ad vejen et hamsterhjul, hvor projekterne lever fra hånden til munden. Vi vil ændre den tilgang, så vi i stedet fokuserer på, hvad der virker og skaber effekt”, siger Søren Kaare-Andersen og forklarer med et eksempel tankegangen bag den nye strategi:

”Med en lidt slidt metafor kan man sige, at man hidtil har givet den sultne mand en fisk. Det er fint, men han er sulten igen i morgen. Man kunne så lære ham at fiske. Men vores tilgang er, at vi ikke blot skal lære manden at fiske selv ved at give ham redskaberne. Vi vil også lære ham hele grundlaget for bæredygtigt fiskeri, så han har mulighed for selv at udbygge det og følge med, hvis noget forandrer sig.
Den tilgang kræver, at fonden arbejder på en anden og mere langsigtet måde. Det mener vi, at man gør bedst ved at indgå partnerskaber og lave forpligtende samarbejde, der har fokus på langsigtede virkninger”.

”Eksempelvis har vi lige indgået samarbejde med AskovFonden og fire forskellige forvaltninger i Københavns Kommune om et projekt, som hedder KBH Plus, hvor idéen er at bruge kulturelle aktiviteter som afsæt til at skabe varige sociale forandringer. Vi har været i Malmø og New York for at samle viden om, hvordan de arbejder med tilsvarende problemstillinger der. Det er en helt anden måde at arbejde på, hvor vi går i dialog med de forskellige offentlige og private aktører for at finde ud af, hvordan vi kan gøre tingene, så de skaber langsigtede resultater”.

Hvilken demokratisk legitimitet har I til at beslutte jer for at skabe samfundsforandringer?

”Det er noget bavl at påstå, at vi skal have en demokratisk legitimitet. Vi har ikke nogen generalforsamling, og bestyrelsen er selvsupplerende. Den eneste myndighed, der kigger os over skulderen, er Erhvervsstyrelsen. Men så skulle vi begå ulovligheder, hvis vi skulle få problemer med dem. Det setup kunne selvfølgelig godt give anledning til noget griseri. Og derfor er vi tilhængere af fuld transparens. Vi offentliggør alt undtagen vores afslag, og det er alene af hensyn til dem, der har ansøgt.

Det er en juridisk side af det. Men vi vil gerne lave de godgørende projekter i samarbejde med samfundet. Det vil alle de andre fonde formentlig også. Og da fonde ikke er ens, betyder det, at fondene tilfører en pluralisme, som ikke findes i det politiske system. Vi ser det som vores opgave at turde træffe nogle valg, som indebærer en risiko for fiasko. Det er vigtigt i et samfund, hvor vi har en offentlig sektor, som agerer i en nulfejlskultur, hvor det er vigtigere at undlade at fejle end at prøve at gøre det rigtige. Det er en styrke, vi har som fond, at vi vover at fejle”, siger Søren Kaare-Andersen.

I skriver i jeres årsberetning, at I er opmærksomme på, at jeres nye tilgang kan opfattes som en politisk ageren, men at det ikke er tilfældet. Hvordan kan I undgå at agere politisk?

”Når vi siger, at vi ikke agerer politisk, så mener vi partipolitisk. Det er klart, at når vi går ind og arbejder på et område, så bliver vi nødt til at være fagpolitiske, i den forstand at vi bliver nødt at tro på, hvad der virker, og hvad der ikke gør. Men den vurdering skal være fagligt baseret. Vi samarbejder med den til enhver tid siddende regering om de problemer, som vi går ind i for at løse. Og vi gør det på baggrund af en faglig viden. Vi er hverken røde, blå, gule eller grønne”, siger Søren Kaare-Andersen.