Medlemer af Finansforbundet kan få lokal rådgivning, hvis de skal udstationeres eller får fast job i den finansielle sektor i Finland, Island, Norge eller Sverige. Den lokale rådgivning sikrer medlemmet specialiseret viden om overenskomst, lovgivning og skatteforhold i udstationeringslandet. For udstationerede er eneste krav, at medlemmet bevarer dit medlemskab af Finansforbundet.
Omvendt hjælper Finansforbundet også nordiske finansansatte, der fortsætter deres medlemskab i den lokale fagforening, imens de arbejder i Danmark i forbindelse med en udstationering. Ordningen er baseret på en aftale med de andre nordiske finansforbund i Nordic Financial Unions (NFU), der arbejder på at styrke og koordinere den nordiske indsats i det europæiske og globale arbejde i finanssektoren.
Ved fastansættelse
Hvis medlemmet ansættes i en fast stilling, anbefaler vi, at medlemmet melder sig ind i den lokale fagforening og bevarer et passivt medlemskab af Finansforbundet, der ikke koster noget.
Læs mere om lokal rådgivning i Norden
Læs aftalen (pdf)