For arbejdsmiljø-repræsentanter

I arbejdsmiljøorganisationen har du mulighed for at bidrage til et godt arbejdsmiljø på din arbejdsplads – både fysisk og psykisk. Her kan du finde informationer om arbejdsmiljøorganisationen, om arbejdsmiljøuddannelsen og om arbejdsmiljøvalget.

​​​

Finanssektorens Arbejdsmiljøuddannelse

Åbn alle

Tilmelding til arbejdsmiljøuddannelsen

Tilmelding for medlemmer af Finansforbundet

Kontakt Evy Grønvall på 32 66 14 32 eller send en mail til eg@finansforbundet.dk

Er du ikke medlem af Finansforbundet?

Send en mail til Evy Grønvall på eg@finansforbundet.dk med oplysninger om:

  • dit navn
  • din adresse
  • dit cpr.nr.
  • din mailadresse
  • hvor du er ansat
  • faktureringsadressen​​

Hvem kan deltage?

Medlemmer af arbejdsmiljøgruppen (arbejdsgiver og arbejdstager), der opfylder disse punkter:

  • er valgt eller genvalgt efter 1. januar 1999
  • ikke har gennemført Finansforbundets kurser modul 1 og modul 2 eller en anden § 9-uddannelse efter 1. april 1991

Disse medlemmer har pligt til at gennemføre den nye arbejdsmiljøuddannelse.

Hvad indeholder uddannelsen, hvordan er den bygget op og hvor længe varer den?

Uddannelsen er på 22 timer og opdelt i to moduler, der begge tager udgangspunkt i dine egne oplevelser fra det daglige arbejdsmiljøarbejde. Modul 1 er på to dage og modul 2 er en enkelt dag. Mellem modul 1 og modul 2 skal du løse en arbejdsrelateret opgave i virksomheden. Du tilmelder dig de to moduler samtidig.

Modul 1 indeholder bl.a.:

  • viden om relevant lovgivning, begreber og aktører inden for arbejdsmiljøarbejdet
  • afklaring af arbejdsmiljøgruppens opgaver, rettigheder og pligter
  • oversigt over AMO's struktur
  • metoder til problemløsning og samarbejde
  • case-arbejde med konkrete problemstillinger
  • træning i fremlæggelse og formidling af opgaveløsninger
  • erfaringsudveksling med øvrige deltagere

Modul 2 indeholder bl.a. præsentation af opgaver knyttet til de virksomheder, som deltagerne kommer fra.

Du tilmelder dig arbejdsmiljøuddannelsen nederst her på siden.

Hvad koster det at deltage?

​Virksomhederne bliver opkrævet kursusgebyr for alle arbejdsmiljørepræsentanter og arbejdslederes deltagelse i arbejdsmiljøkurser. Vær opmærksom på, at transportomkostninger, parkering, minibar, telefon m.v. ikke er inkluderet i kursusgebyret.
  • Internatkurser: Prisen for hele uddannelsen er kr. 6.400 excl. moms
  • Eksternatkurser: Prisen for hele uddannelsen kr. 5.200 excl. moms

Det er omkostningsfrit at melde fra indtil 1 måned før kursusstart. Melder du fra mellem 1 måned og 14 dage før, faktureres halvdelen af kursusgebyret, og under 14 dage før faktureres fuld betaling.

Hvor kan uddannelsen foregå?

Vi tilbyder virksomhedsrettede forløb til virksomheder, f.eks. hvis flere fra AMO skal have arbejdsmiljøuddannelsen på samme tid.

Virksomheden og underviseren fra Finanssektorens Arbejdsmiljøuddannelse aftaler i fællesskab en undervisningsplan for kurset. Denne plan skal sikre, at både virksomhedens særlige ønsker og lovgivningskrav indgår i undervisningsplanen. Uddannelsen gennemføres som eksternat eller internat administreret og betalt af virksomheden selv.

 

Krav til forløbet
Finanssektorens Arbejdsmiljøuddannelse stiller med en underviser til hele forløbet. Forløbets detaljer aftales i god tid med en repræsentant fra virksomheden.

Der kan være op til 20 deltagere på ét forløb.

Pris: kr. 40.000,- excl. moms.

 

Virksomheden sørger for

  • Kursussted, herunder: 1 lokale på ca. 125 m2 med alm. kursusfaciliteter, internetopkobling samt mulighed for at afspille lyd/vise film
  • Forplejning/ophold til deltagerne
  • Forplejning/ophold til underviserne
  • Indsende deltagernes navne, cpr.nr. og arbejdsadresse til Finanssektorens Arbejdsmiljøuddannelse
  • Indkalde deltagerne til kurset

 

Finanssektorens Arbejdsmiljøuddannelse sørger for

  • Stiller med én underviser
  • Bilagsmateriale (som åben uddannelse)
  • Administration: bestille kursusmaterialer og udarbejde kursusbeviser

Er du genvalgt, nyvalgt, eller stopper du som arbejdsmiljørepræsentant?

Husk at indberette det – ellers får vi det ikke at vide.

Indberetning for arbejdsmiljørepræsentanter
​     

Arbejdsmiljøvalg

Åbn alle

Hvor kan der vælges arbejdsmiljørepræsentant?

Hvis der er mere end 10 medarbejdere i din virksomhed, skal der vælges en arbejdsmiljørepræsentant.

Hvornår er der arbejdsmiljøvalg? Hvad er valgperioden?

Der er arbejdsmiljøvalg hvert andet år – 2019, 2021, 2023 osv. Virksomheden kan dog have lavet en aftale om et andet valgtidspunkt. Valgperioden varer to år med start 1. januar og slut 31. december. Valgperioden kan dog forlænges til max. fire år efter aftale mellem virksomheden og de ansatte.

Stopper en arbejdsmiljørepræsentant midt i valgperioden, så vælges der en ny, selv om der ikke er arbejdsmiljøvalg i hele forbundet.

Hvordan bliver jeg valgt?

Der er ikke formelle regler for, hvordan man gennemfører et arbejdsmiljøvalg. Finansforbundet foreslår, at I tager udgangspunkt i følgende:

 

Før valget

  • Aftal, hvem der står for det praktiske med at gennemføre valget.
  • Meld en dato ud for, hvornår kandidater senest skal melde sig. Giv en frist på ca. 14 dage. Det kan for eksempel ske via mail til afdelingens medarbejdere, så det sikres, at alle modtager beskeden. Husk også medarbejdere på orlov, uddannelse og ferie.

Under valget

  • Hvis der kun er én kandidat, er det ikke nødvendigt at gennemføre en afstemning. Personen er valgt ved fredsvalg.
  • Hvis der er flere kandidater, skal der være en afstemning.
  • Offentliggør kandidaternes navne.
  • Print stemmesedler og evt. valgplakater:Download stemmesedler (pdf)Download valgplakat (pdf)
  • Omdel stemmesedler til kollegerne.
  • Oplys, hvor man afleverer sin stemmeseddel, og deadline for aflevering. Stemmesedlen kan for eksempel lægges i en boks eller afleveres i en lukket kuvert. Herved sikres, at afstemningen er anonym.

Efter valget

  • Resultatet af valget offentliggøres til medarbejdere og ledelsen.
  • Når du er valgt, skal du sørge for, at Finansforbundet får besked om dit valg. Det gælder både ved nyvalg og genvalg. Du kan indberette valget online.Indberet valg

Vær opmærksom på, at enkelte virksomheder har en lokal aftale om anden struktur og valgprocedure. Spørg i din kreds, hvis du er i tvivl.

Hvilke opgaver får jeg som arbejdsmiljørepræsentant?

Du bliver samarbejdspartner

Din primære opgave som arbejdsmiljørepræsentant er at være samarbejdspartner. Du indgår i virksomhedens arbejdsmiljøorganisation, hvor du sammen med arbejdsgiver og leder løser opgaver inden for arbejdsmiljøområdet.

 

Du bliver kontaktled

Som arbejdsmiljørepræsentant er du kontaktled for dine kolleger. En arbejdsmiljørepræsentant er repræsentant for alle ansatte i den afdeling eller område, hvor man er valgt.

​      

Arbejdsmiljørepræsentant i Finansforbundet

Åbn alle

Hvad laver en arbejdsmiljøorganisation?

Arbejdsgiveren har det overordnede arbejdsmiljøansvar i virksomheden, men den interne arbejdsmiljøorganisation (AMO) skal inddrages i planlægningen, inden der træffes beslutninger i sager, der er omfattet af Arbejdsmiljøloven.

AMO arbejder både med daglige og strategiske opgaver. Det betyder, at AMO både skal afdække og løse konkrete arbejdsmiljøproblemer, som f.eks. at hjælpe en medarbejder, der har ondt i ryggen med at indrette arbejdspladsen korrekt, eller hjælpe en kollega, som er ved at gå ned med stress, med at finde de relevante muligheder for hjælp i virksomheden m.v.

Arbejdsmiljøarbejdet handler samtidig om at forebygge mere strategisk, så nye problemer ikke opstår. F.eks. ved at indtænke arbejdsmiljøet i de mere overordnede, planlæggende, fremadrettede og koordinerende opgaver.

 

AMO's opgaver er blandt andet at

  • sørge for, at arbejdsrelaterede ulykker og nedslidning (fysisk og psykisk) bliver undersøgt og forebygget, så de ikke gentager sig.
  • sikre, at alle medarbejdere instrueres og oplæres i relevante arbejdsmiljøforhold, og at medarbejdere er orienterede om arbejdspladsens arbejdsmiljø (f.eks. vha. politikker om sundhed, stress og mobning).
  • registrere virksomhedens arbejdsmiljøproblemer, ulykker, arbejdsskader og erhvervssygdomme og sikre, at ulykker m.v. anmeldes.
  • planlægge, tilrettelægge, gennemføre og følge op på virksomhedens Arbejdspladsvurdering (APV).
  • holde en årlig arbejdsmiljødrøftelse om planlægning af det kommende års arbejdsmiljøarbejde.
  • udarbejde en kompetenceudviklingsplan for AMO's medlemmer i forhold til det næste års arbejdsmiljøarbejde.
  • rådgive arbejdsgiver om arbejdsmiljøspørgsmål og vejlede om regler og forebyggelse.
  • holde sig orienteret om lovgivningen på arbejdsmiljøområdet og kontrollere, at gældende arbejdsmiljøbestemmelser overholdes i virksomheden.
  • behandle tilsynsrapporter fra Arbejdstilsynet.

Hvordan skal arbejdsmiljøarbejdet organiseres?

Alle virksomheder med medarbejdere er omfattet af Arbejdsmiljølovens regler om 'Samarbejde om sikkerhed og sundhed' – det gælder både fysisk og psykisk sundhed. I virksomheder med 10 eller flere medarbejdere skal der vælges en arbejdsmiljørepræsentant. Arbejdsmiljørepræsentanten skal vælges blandt medarbejderne og vælges af alle medarbejdere, undtagen arbejdsledere.

For alle virksomheder gælder det, at arbejdsmiljøindsatsen skal fastlægges i samarbejde mellem:

  • Arbejdsgiveren (dvs. virksomheden) skal tage initiativ til at oprette en arbejdsmiljøorganisation (AMO). Arbejdsgiveren skal sikre, at arbejdsforholdene er sikkerhedsmæssigt og sundhedsmæssigt fuldt forsvarlige, og at arbejdet tilrettelægges og udføres på en forsvarlig måde.
  • Lederen skal medvirke til, at arbejdsmiljøforholdene varetages inden for det område, hvor han/ hun har ledelsesansvaret.
  • Medarbejderne er forpligtede til at vælge en arbejdsmiljørepræsentant, der skal samarbejde om sikkerheds- og sundhedsarbejdet.

Samarbejdet om arbejdsmiljø mellem arbejdsgiver og arbejdstager skal foregå i en intern AMO.

 

Virksomheder med mere end 35 medarbejdere

I virksomheder med 35 eller flere medarbejdere, skal der oprettes en AMO i to niveauer med henholdsvis en eller flere arbejdsmiljøgrupper og arbejdsmiljøudvalg. Det nødvendige antal arbejdsmiljøgrupper skal fastsættes af arbejdsgiveren i samarbejde med medarbejderne og arbejdslederne ud fra en vurdering af en række hensyn, f.eks.:

  • Nærhedsprincippet: Til enhver tid skal der være grupper og medlemmer nok til, at AMO kan udføre sit arbejde tilfredsstillende. Det skal bl.a. være let for medarbejderne og medlemmerne af AMO at komme i kontakt med hinanden.
  • Størrelsen: AMO skal være af et omfang, som gør det muligt at løfte de konkrete arbejdsmiljøopgaver. Her skal der bl.a. tages højde for virksomhedens ledelsesstruktur, geografiske forhold, størrelse, beliggenhed, arbejdets organisering og arbejdsstedets ansættelsesformer.
  • Virksomhedens arbejdsmiljøforhold: AMO skal tage stilling til, hvad virksomhedens arbejdsmiljøforhold skaber af konkrete opgaver for AMO, og hvor mange ressourcer dette kræver af arbejdsmiljøledere og arbejdsmiljørepræsentanterne.

Kan jeg blive arbejdsmiljørepræsentant?

Alle medarbejdere, uafhængig af faglig organisering, kan stille op til valget som arbejdsmiljørepræsentant. Det forudsættes dog, at medarbejderen har været ansat i minimum et år.
Reglerne kan findes i Bekendtgørelse om samarbejde om sikkerhed og sundhed, nr.1181.

Hvordan indberetter jeg valget eller ændringer til mit hverv?

Vi skal altid vide det, når der sker ændringer i dit hverv – det gælder uanset om du er nyvalgt, genvalgt eller stopper som Arbejdsmiljørepræsentant (AMR).

Hent vejledning som pdf, som du kan printe og lægge ved siden af, mens du indberetter

Indberet arbejdsmiljørepræsentantvalg eller indberet ændringer

Bliver jeg uddannet til at være arbejdsmiljørepræsentant?

Det kan du tro. Faktisk er det lovpligtigt, at alle arbejdsmiljørepræsentanter har gennemgået arbejdsmiljøuddannelsen.

Du tilmelder dig arbejdsmiljøuddannelsen og kan læse mere om den nederst her på siden.

Uddannelsen varer tre dage. Den sætter dig i stand til at styrke det forebyggende arbejde og giver dig viden, færdigheder og metoder til at håndtere jeres arbejdsmiljø. Alle nyvalgte arbejdsmiljørepræsentanter skal gennemføre uddannelsen senest tre måneder efter valget.

Inden for det første år efter valget skal arbejdsgiveren derudover tilbyde to dages supplerende arbejdsmiljøuddannelse. Og efter det første år skal arbejdsgiveren hvert år tilbyde alle medlemmer i AMO 1½ dags supplerende uddannelse, så arbejdsmiljørepræsentanten og arbejdslederen sikres løbende kompetenceudvikling.

Ifølge Standardoverenskomsten har medlemmer af AMO, som har gennemført den lovpligtige arbejdsmiljøuddannelse, derudover ret til 4 dages frihed med løn i det første år og 3 dages frihed med løn i andet år til at deltage i kurser, temadage m.v. Herefter gives op til 2 dages frihed med løn årligt til at deltage i kurser, temadage m.v.

Hvordan får jeg tid til at være arbejdsmiljørepræsentant?

Virksomheden skal stille den nødvendige tid til rådighed for, at medlemmerne af AMO kan løse deres opgaver, og arbejdsgiveren har pligt til at betale alle udgifterne i den forbindelse.

Medlemmer af AMO har samlet ret til:

  • 6 dage til kompetenceudvikling i 1. funktionsår
  • 4½ dag i 2. funktionsår
  • 3½ dag i de følgende funktionsår

Vær opmærksom på at nogle virksomheder herudover har lokale aftaler om ekstra frihed til efteruddannelse for medlemmer af AMO.

Er jeg beskyttet som arbejdsmiljørepræsentant?

Som arbejdsmiljørepræsentant har du samme beskyttelse som en tillidsmand, dvs. arbejdsgiveren kan ikke afskedige en arbejdsmiljørepræsentant, medmindre der er tvingende årsager til at gøre det.

Om arbejdspladsvurderingen

Arbejdspladsvurderingen (APV) er den tilbagevendende og fortløbende undersøgelse af arbejdsmiljøet i virksomheden.

 

APV'en er påkrævet af loven

Det er et lovkrav, at alle arbejdspladser med medarbejdere skal gennemføre en APV minimum hvert tredje år. Kravet udspringer af Arbejdsmiljøloven (§ 15a) og Arbejdsministeriets bekendtgørelse om arbejdets udførelse (§ 2A). Derudover er det i medarbejdernes og virksomhedens interesse at undgå hovsa-løsninger og i stedet forebygge og sikre en velfungerende arbejdsplads.

 

En APV skal:

  • gennemføres i samarbejde med arbejdsmiljøorganisation (AMO) og de ansatte
  • gennemføres minimum hvert tredje år og skal derudover ajourføres ved eventuelle ændringer
  • udføres efter valgfri metode, blot den indeholder følgende elementer:
    • kortlægning (hvilke problemer har vi)
    • vurdering (hvad er årsagerne til problemerne)
    • prioriteret handlingsplan (hvem gør hvad hvornår)
    • opfølgning på handlingsplanen (fik vi gjort som planlagt, og hvordan virkede det)
  • indeholde en vurdering af følgende (hvor det er relevant):
    • fysiske forhold, f.eks. støj, belysning, indeklima
    • ergonomiske forhold, f.eks. tungt arbejde, arbejdsstillinger
    • psykiske forhold, f.eks. trusler, tidspres, indflydelse
    • ulykkesrisiko/farer, f.eks. røveriforebyggelse, færdsel
    • kemiske forhold, f.eks. arbejde med stoffer og materialer
    • biologiske forhold, f.eks. bakterier, virus, smittekilder
  • inddrage sygefraværet

 

Metodefrihed

AMO kan vælge frit mellem forskellige kortlægningsværktøjer: interview, spørgeskemaer, APV-tjeklister, dialogmøder, tekniske målinger, ulykkesdata, osv. Men det er et krav, at APV'en foreligger i skriftlig form med hensyn til de afdækkede problemer, handlingsplaner og tidshorisont.

 

Fokusområder i APV'en

For hovedparten af de ansatte i finanssektoren er der tre centrale arbejdsmiljøområder, der skal være inddraget i APV'en:

  • psykisk arbejdsmiljø
  • ergonomi/herunder computerarbejde
  • indeklima

For ansatte med andre funktioner, f.eks. service/teknikere, vil andre arbejdsmiljøspørgsmål være i fokus. Du kan finde Arbejdstilsynets vejledning om APV'er, Arbejdstilsynets brancherettede APV-tjeklister og flere oplysninger om APV på Arbejdstilsynets hjemmeside.

 

Læs også

BAR FOKA vejledning om APV

Arbejdsmiljøweb info om APV

​    

 Tilmeld dig arbejdsmiljøuddannelsen

 

 

Få svar på spørgsmål om arbejdsmiljø-arbejdet

Kontakt
Jasper Lorentzen
50 87 46 07
jlo@finansforbundet.dk

Få svar på spørgsmål om arbejdsmiljø-uddannelsen

Kontakt
Evy Grønvall
32 66 14 32
eg@finansforbundet.dk